Beskrivelse
Moderniseret villa med kig til Vejle Fjord
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/8 – klik på billede –
I bynært og naturskønt område af Bredballe, finder du denne roligt beliggende villa. Villaen er velbeliggende på rolig grusvej og fra boligen er der smukt kig til den nærliggende Vejle Fjord. Derudover har man fra området kort afstand til dyrehaven, skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og Vejle midtby.
Boligen har i sælgers ejertid gennemgået en omfattende modernisering, hvor der bl.a. kan nævnes nye træ/alu-vinduer fra 2015/16, Kvik-køkken fra 2015, energivenligt luft-til-vand varmepumpe fra 2016/17 samt totalmoderniseret underetage med gulvvarme overalt. Denne større renovering gør at boligen i dag fremstår indflytningsklar og moderne, men samtidig er der mulighed for at udnytte 1. salen, som indeholder 70 kvm. uudnyttet areal. Derudover er der i dag et samlet etageareal på 180 kvm. fordelt på 2 velfungerende plan med toilet på begge plan.
Boligen indeholder:
– Rummelig og lys entré med garderobeplads.
– Gæstetoilet.
– Soveværelse med faste skabe.
– Lækkert køkken/alrum med flot kig til Vejle Fjord samt udgang til en skøn sydvendt træterrasse, som indbyder til hyggelige stunder med venner og familie mens den smukke fjordudsigt kan nydes.
– Teknik-rum med bl.a. IHC-anlæg.
– Viktualierum.
– Nydeligt badeværelse med bruseniche og væghængt toilet.
– 2 rummelige værelser, som ville danne gode rammer om en teenageafdeling med egen udgang fra etagen.
– Praktisk vaskerum med god plads tl vaskefaciliteter.
– Derudover nem og overskuelig have i 2 niveauer.
Samlet set en oplagt mulighed for børnefamilien eller parret, som sætter pris på skøn beliggenhed, som kombinerer bynærhed og naturskønhed på fornemmeste vis. Så tøv ikke med at kontakte os for at høre mere om denne spændende villa….