Beskrivelse
Velindrettet familievilla med naturnær beliggenhed
På en lukket vej i et roligt kvarter i den østlige del af Haderslev ligger denne veldisponerede villa, der er perfekt indrettet til en familie med to børn, ligesom her er fine terrasseområder og en have med plads til leg og boldspil. Huset er opført i 2006 i en lys stil med et stort opholdsområde, der består et åbent køkken, spiseafdeling og en stue i tilknytning med franske døre, så man enten kan have det helt åbent eller lukke lidt til mellem opholdsrummene. Bryggerset ligger meget praktisk lige ved entréen og med den store carport placeret sådan, at I kan gå tørskoet ind med indkøbsposer og sportstasker. Der ligger en dejlig voksenafdeling bag køkkenalrummet, hvor I kan se frem til soveværelse med dør ud til grunden og terrassen, ligesom I får walk-in garderobe og integreret badeværelse. Det andet badeværelse ligger i en lille gang imellem de to børneværelser, som også er tæt på køkkenalrummet. Alle rummene er således placeret i sektioner og alligevel med mulighed for, at man altid har en fornemmelse af hinanden. Et på alle måder funktionelt hus uden spildplads. Udenfor er der et stort terrasseområde hele vejen rundt om huset, så her er flere gode steder til ophold, uanset om man foretrækker sol eller skygge. Der er både fliseterrasse og en rummelig træterrasse, ligesom en får et stort overdækket område lige uden for terrassedøren i køkkenalrummet. Resten af haven er velanlagt med blomster, æbletræ og plæne og mulighed for at spille bold. Samtidig er der rigeligt med plads til en nyttehave og andre spændende haveprojekter. Beliggenheden er ideel for en børnefamilie, der ønsker rolige forhold på hjemmebasen og samtidig nærhed til både natur og byen. I bor på en lukket og tryg vej med kort afstand til fjorden og grønne områder og i cykleafstand til Haderslev midtby, der befinder sig blot to kilometer fra carporten….