Beskrivelse
FANTASTISK EJENDOM MED JORDVARME
Fantastisk sted med et væld af muligheder. Dejlig ejendom med ekstraordinære faciliteter kun 7 km fra Brande. Stuehuset er gennemrenoveret og moderniseret i 2010 i forbindelse med nuværende ejers overtagelse af ejendommen.
Nævnes kan blandt andet: Tag af betontagsten, jordvarmeanlæg, 2 dejlige badeværelser m/gulvvarme, stort køkken/alrum/stue, 3 store værelser hvoraf det ene værelse nemt kan laves til 2 værelser. Tidligere udhus er lavet om til et Anneks på 70 kvm. med rige anvendelsesmuligheder. Således er der både lavet et dejligt køkken og bad i bygningen.
Til ejendommen hører endvidere stålhal på 540 kvm. med fast bund og nyere tag. En del af hallen er isoleret og der er mulighed for opvarmning via indsat luft/luft anlæg i denne del, som sælger har indrettet til værksted til rep. af motorcykel og bil. Der er port i værkstedet og den kan således også nemt bruges til garage. Endvidere dejligt rum, som ligeledes er isoleret. Den resterende del af hallen kan eventuelt bruges til hesteformål eller lignende. Alt i alt en rigtig fin hal med mange anvendelsesmuligheder.
På ejendommen findes endvidere en isoleret rundbuehal, som er perfekt til opbevaring. Der er fast betongulv i hele hallen. Kan nemt bruges til opbevaring af campingvogne eller lignende, kun fantasien sætter grænser. Denne hal er ligeledes opdelt, og den anden del bliver i dag brugt til ”Klubhus” med med et dejligt inde- og udemiljø. Der er bar og fest-/mødelokaler og toiletter.
Stuehuset opvarmes med jordvarme. Der er luft til luft i værksted og gildesal/klubhus/anneks. Der er astrour til styring af belysning på gårdspladsen.Taget på den røde hal er fra 2016 og taget på anneks er fra 2019.
Fra klubhuset er der en flot udsigt ud over åbne marker.
Alt fremstår i rigtig fin stand, og ejendommen SKAL opleves.
Du får rigtig meget for pengene!
Velkommen til Risbjergvej 75, Brande…