Beskrivelse
Flot villa i det attraktive Viby J
Drømmer I om at bo i et trygt og charmerende område i Viby, tæt på daginstitution, skole, indkøbsmuligheder og offentlige transportmuligheder. Så er vi hos Aarhus Mæglerne stolte af at kunne fremvise Risdalsvej 45 i Viby. Boligen er placeret på en rolig villavej i Viby, trukket væk fra vejen. Huset er løbende blevet moderniseret, og står i dag up to date med mange flotte detaljer. Det første i møder er jeres nye indkørsel, hvor der er plads til 2 biler. Der er foretaget en facaderenovering i 2021, og derfor fremstår huset rigtig flot nypudset, ligesom alt træværk er nymalet. Der er etableret udendørs lamper på facaden og ved hoveddøren kan du stå under overdækningen, mens du låser dig ind. Der er nyere tag og vinduer. Der er både forhave og baghave. Her er der skabt hyggelige uderum med mange stedsegrønne planter, som gør haven “varm” om vinteren. Der er staudebede med mange forskellige smukke planter, som viser sig i løbet af sommeren. Her er lagt op til hygge med flere bålpladser og der er rigeligt med flisebelægning, til at placere grill, havemøbler og krukker. Husets indre er også op to date og renoveret med filt, gipslofter og nye stikkontakter. Hjerterummet i boligen er helt sikkert, køkken/alrummet og stuen, som fremtræder lyst og venligt. køkkenet er blevet opdateret i 2019 med kogeø, ny bordplade mv. Derudover finder du 2 gode værelser, et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, samt et stort dejligt badeværelse. Desuden får man et værksted, som åbner op for et væld af muligheder – hvad enten man ønsker sig et hjemmekontor eller studio – kun fantasien sætter grænser. Herudover hører der en garage til ejendommen. Nærområdet byder på alt, hvad en børnefamilie kunne drømme om. I finder flere gode skoler, daginstitutioner, bybusser og indkøbsmuligheder. 10 min på jernhesten og I har Aarhus centrum, der byder på cafeer, kulturtilbud og shopping. Via en god cykeltur finder I Mindeparken, Marselisborg Slot, Tivoli, og Ceres Park Arena, der alle er et besøg værd. Denne intime bolig, haven, samt udhus bygningerne byder på masser af muligheder, samtidig med at det er indflytningsklart og som er i kort afstand til Aarhus Centrum. Har boligen vakt Jeres interesse, så book en fremvisning allerede i dag. Vi glæder os hos Aarhus Mæglerne til at byde Jer velkommen!; …