Beskrivelse
En fantastisk udtryksfuld og lækker kvalitets villa. Her er der ikke gået på kompromis med hverken materialevalg el. det arkitektoniske udtryk. Beliggenheden er maksimalt udnyttet, således der fra stort set alle vinkler findes en storslået udsigt til græssende får el. over til snævret skov. Et område for jer der elsker naturen men stadig har behov for at være i et roligt kvarter med legekammerater til børnene samt dag institution og skole nær ved.Ejendommen er nem vedligeholdt kva materiale valg såsom glaseret tegltag, luft til luft varmepumpeanlæg, vedligeholdelsesfri facadebeklædning, tre store balkoner og trapper i jern træ (bedre end teaktræ) hvor producenten jf. sælger yder 50 års garanti mm. haven henligger som en stor plæne med flere hyggelige miljøer, blandt andet et hyggeligt bålplads område og udendørs pejs, hvor man ligeledes kan sidde en sen sommeraften og nyde både snobrød samt en herlig udsigt til solnedgangen. Planløsningen byder på flg.: 6 værelser ialt fordelt med 5 i stueplan, hvor der tillige er et stort brusebadeværelse samt en stor hall med opgang til første salen. 1 sal er særdeles højloftet og rummelig, her er nærmest en bolig i sig selv. Indeholder et godt soveværelse, et stort køkken, alrum, stue miljø i direkte forbindelse, her kan du åbne dørerne om sommeren til den skønneste udsigts terrasse. Her er generelt et lækkert lysindfald og en god rummelighed. I forbindelse med køkkenet findes et bryggers/teknik rum. Fra køkkenet udgang til en stor overdækket terrasse og nedgang til haven. Her er det oplagt at sidde og nyde morgenkaffen og se solen står op i øst. Fra stuen udgang til endnu en stor terrasse, her vil du opleve en virkelig fantastisk udsigt så længe øjet rækker og nærmeste nabo på din højre side er fårerne der græsser på engen. Sidst men ikke mindst findes et godt badeværelse på 1 sal.Integreret under tag findes en stor carport samt et stort isoleret udhus. Der er også tænkt på både opbevaring af cykler samt endnu et stort udhus til havens redskaber…