Rismarken 18, 8800 Viborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Hvis du søger en villa til din familie tæt på skole, indkøb, friluftsbad mv., og du sætter pris på gennemført kvalitet, funktionalitet og æstetik, er dette boligen for dig. Rismarken 18 har de seneste par år gennemgået en omfattende renovering og ombygning, så du nu har muligheden for at flytte ind og nyde alt arbejdet der er gjort. Huset har i dag gulvvarme overalt på nær i bryggerset, så du får komforten som i et nyt hus. Køkkenalrum vil de fleste ville blive misundelige på, da der virkelig også her er tænkt gode tanker. Moderne og tidsløst HTH køkken med indbyggede lydsvage kvalitetshvidevarer, push open skuffer og flot indisk marmorbordplade får bare rummet til at går op i en højere enhed. Glatte dobbeltpladet gipslofter med indbygningssport og Philip Hue lysstyring sørger for den rette stemning til hverdag og fest. Massiv højkantspark af afrikansk iroko træ er lagt i entré/gang, soveværelse og køkkenalrum og giver en flot effekt og er tilmed overraskende blødt og behageligt at gå på. Alt dette er pakket ind i en villa, som stod færdig i 1970 som senere er tilbygget i 1976. Huset ligger ved Vestervang Skole, hvor dine børn kan gå fra 0- 9 klasse og Rismarken samt vejene omkring er stille og børnevenlige. De mange stier skaber gode genveje igennem kvarteret og bl.a. til Undallslund skov som kun ligger få minutters kørsel på cykel fra huset. Her er kilometerlange trails til både løb og cykelfolket og ikke mindst flot natur. Villaen indeholder præsentabel entré med adgang til smagfuldt indrettet gæstetoilet, hvor nyt møder originalitet. Indgangen til køkkenalrummet sker via en skydedør, så den ikke generer når den er åben. I alrummet er der isat 2 Velux vinduer, som giver et fantastisk dagslys i rummet og over spisebordet, så længe solen er på himlen. Rummet åbner op til en hyggelig opholdsstue med plads til TV og sofa. Udestuen giver dig lys og varme fra det tidlige forår og indtil bladene igen forlader træerne samt udgang til en hyggelig gårdhave, som vil give læ på de fleste dage. Pejsestuen er belagt med en flot grøn storformats klinker i samme marmor som køkkenbordpladen. Dette rum ligger centralt i huset, men giver også mulighed for at sidde og hygge sig med f.eks. en god bog. Her er også udgang til gårdhaven. Værelsesafdelingen består af et stort soveværelse med indbygget skab med skydelåger samt to børneværelser. Pænt badeværelse med væghængt toilet og sten bordplade. Det store bryggers har fået nye klinker og byder desuden på god skabs og bordplads samt udgang til den private baghave. Fordelen ved at overtage en ældre have er de velvoksne buske og træer som komplimentere hinanden godt. Græsplænen er flot grøn og velplejet. Du får et brændeskur, udhus og et værksted udover den overdækkede terrasse og garagen med elport. Håber beskrivelse og billeder har givet dig et indblik i hvilken dejlig villa dette er. Villaen skal naturligvis ses på fremvisning for at få alle detaljer med og vi håber derfor at hører fra dig inden det er for sent:-)….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rismarken 18, 8800 Viborg2.998.000 kr.18.269 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.693 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 162 ㎡Grund: 798 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1970