Beskrivelse
Risrækken 4 er en ualmindelig smuk og karakterfuld ejendom, som i år 1900 blev opført som tjenestebolig til Nørlund Slot.Ejendommen ligger fredeligt og idyllisk, omgivet af marker og skøn natur. Stedet ligger tilbagetrukket og uforstyrret nær Ravnkilde, Haverslev og Rold Skov. Motorvej E45 ligger i øvrigt kun ca. 7 minutters kørsel fra ejendommen. Forenden af grusvejen går desuden skolebus.Boligen er siden opførelsen løbende energioptimeret og senest i 2022 er der opsat ny luft-til-vand varmepumpe, som samlet resulterer i en flot energimærkekarakter C. Af andre forbedringer bør det nævnes, at vinduer er skiftet i 2015 og taget i 2010. Ejendommen har desuden indlagt fibernet.Indvendigt består boligen af entre med åben forbindelse til vaskerum. Herfra er der adgang til køkken-alrummet, som er i åben forbindelse til stuen. I forlængelse heraf er endnu en stue, som blev tilbygget i 2010. I stueetagen er et lyst og rummeligt badeværelse.1. salen består er repos, som fordeler til 2 børneværelser og soveværelse.Foruden boligdelen, så er der et opvarmet og isoleret anneks, som også indeholder køkken og bad samt et stort disponibelt rum. Her er også en dobbelt carport, værksted og udhus.Haven er omkranset af hæk, og byder på gode legemuligheder for de mindste, bålsted, terrassearealer og en hyggelig krog med udsigt ud over markerne….