Beskrivelse
Charmerende villa i Ris med solceller
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/6 – klik på billede – Denne charmerende ejendom i Ris byder på lave varmeudgifter og er beliggende tæt på alt, hvad man behøver i dagligdagen. Med smuk natur, motorvejsnettet, skole med daginstitution, indkøbsmuligheder, fritidsklub, børnehave og byens sportshal lige i nærheden, er du aldrig langt fra de nødvendige faciliteter. Villaen rummer i alt 117 veldisponerede kvadratmeter fordelt på to plan, samt en viktualiekælder på 15 kvadratmeter. Den tilhørende grund er på hele 760 kvadratmeter, hvilket giver rigeligt med udendørs plads.I stueplan mødes du af en fin entré, et badeværelse med separat bruseniche og et køkkenalrum med plads til spisebords-arrangement og direkte udgang til den overdækkede terrasse. Her kan hyggen nemt trækkes med udenfor. Derudover er der et større værelse, som sælger i dag bruger som stue og kontor, men som nemt kan opdeles i to gode værelser. På første sal finder du en rummelig stue med et fantastisk lysindfald fra de mange vinduespartier samt et godt værelse. Der er god mulighed for at etablere flere værelser i villaen, hvis behovet opstår.Fra køkkenet er der nedgang til en ekstra entré med god opbevaringsplads. Herfra er der adgang til villaens kælder, der tilbyder gode vaskemuligheder samt ekstra opbevaringsplads. Der er også et godt, isoleret udhus på 90 kvadratmeter, med mulighed for at opbevare bilen i tørvejr, indrette et værksted, opbevare haveredskaber eller holde fester. Der er gulvvarme i hele stueetagen. En Vølund varmepumpe fra 2021 sørger for varme og varmt vand, og sammen med solceller og grundig isolering placerer dette huset i Energiklasse B. Boligen har en meget hyggelig have med flere terrassemiljøer, der inviterer til hygge, afslapning, boldspil eller dyrkning af grøntsager – mulighederne er mange.Naturen omkring boligen er fantastisk og indbyder til gode gå- og løbeture. Du kan blandt andet nyde et af Danmarks højeste punkter ved Ejer Bavnehøj og den smukke natur omkring. Du har kun ca. 22 minutter til Horsens og ca. 28 minutters kørsel til Aarhus C. Lyder denne spændende bolig med solceller som noget for dig? Ring til os på 86 52 35 00 for at høre mere.______________________________________________________________________Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside …