Beskrivelse
Solid etplansvilla i Slagelse med plads til hele familien
På Roarsvej 13 i Slagelse ligger denne skønne etplansvilla, der med sin velindrettede planløsning byder alle i familien velkommen. Placeringen er ligeledes ideel, da I herfra er tæt på hverdagens bekvemmeligheder. Selve huset er bygget i gode materialer med en facade i gule mursten, mens vinduerne mod nord blev skiftet i 2021. Indenfor venter jer 226 kvadratmeter, der disponerer over en mulighedsrig planløsning. Køkkenet har lyse skabselementer og er placeret i åben forbindelse med spisestuen, så I her har plads til fælles madlavning og lektiehjælp.Opholdsstuen danner med sin gode vinkelform og rummelighed de perfekte betingelser for et indbydende leverum med sofagruppe og samvær. Her er en brændeovn, der blot understreger den hyggelige stemning samt brede vinduespartier, som lukker dagslyset ind. Villaen har i dag fem værelser, og der er mulighed for at etablere flere, alt efter hvilke behov I har. Forældresoveværelset er placeret for sig selv med adgang til et stort, privat badeværelse med badekar, mens de øvrige fire værelser befinder sig i modsatte ende og har adgang til et lyst brusebadeværelse.Boligen rummer derudover et fint bryggers samt flere disponible rum, inklusiv et spisekammer, og har I behov for et hjemmekontor, er der allerede indlagt fibernet i boligen. Haven er nem at holde i det daglige og er samtidig børnevenlig med græsplæne samt frugttræer og buske. Fliseterrassen vender mod sydvest, og giver jer et skønt uderum i forlængelse af stuen med plads til havebord og grill. Med adresse her, får I et hjem i et fredeligt område og med gåafstand til byen. Der ligger en børnehave og vuggestue tæt på samt skole er ligeledes inden for kort afstand, ligesom der er fine transportmuligheder i området. Dagligvareindkøb er lidt over én kilometer fra adressen….