Beskrivelse
TOPMODERNE LEJLIGHED PÅ 78 KVM MED TO TERRASSER
Lad os byde jer indenfor på en fremvisning af Robert Jacobsens Vej 5B, st, tv – en 78 kvadratmeter stor lejlighed, der er stilren, moderne og har udsigt over gadebilledet og kanaler.Lejligheden har et moderne og gennemført udtryk med flotte gulve, hvide vægge og lofter samt minimalistisk interiør, og alt dette ledsages selvfølgelig af et godt, naturligt lysindfald takket være de mange vinduer og med ekstra højt til loftet. Planløsningen egner sig både til enlige og par. Den fordeler sig over 1 stort soveværelse med skabsvæg og udgang til den ene terrasse. Et moderne badeværelser med vaske-/tørremaskine. Til sidst et stort opholdsrum med kæmpe vinduespartier – herinde har I det strømlinede køkken, spisestuen og dagligstuen samt udgang til den anden terrasse, hvilket giver jer mulighed for at nyde solen uanset tidspunktet på dagen.EJENDOMMENLejligheden ligger i KUBEhusene, som er opført i 2017 og tegnet af Adept Architects. Ejendommen er bygget i separate sektioner, og derved har man formået at skabe en ejendom med en spændende facade, der skiller sig ud fra de øvrige byggerier. Fokus er lagt på at skabe nutidige og funktionelle boliger, som opfylder alle krav til det moderne hjem midt imellem by og natur.OMRÅDETØrestads Arenakvarter formår at samle byliv, offentlig transport og natur i en radius af 1,5 kilometer. Området er allerede utrolig veletableret, og de mange faciliteter tiltrækker folk i alle aldre. Med bare 1 kilometer til Fields er I tæt på specialforretninger, kædebutikker, indkøbsmuligheder og biografen, og intet mindre end 150 meter fra hoveddøren står Royal Arena som områdets samlingspunkt. Både Amager Fælled og Kalvebod Fælled står klar med sine naturskønne vidder, og børnefamilien kan glæde sig over det faktum, at bydelens nye og innovative skole ligger 500 meter væk. Slutteligt er der nem adgang til metro, busser, regionaltog og motorvejen, ligesom der kun er 6 kilometer på cykel til Indre By….