Beskrivelse
Med en superfin beliggenhed tæt på Rødovre Centrums store udvalg af butikker, biograf og fitnesscenter, kunne denne dejlige lejlighed være et rigtig godt bud på jeres nye bolig. Ydermere får I Vestvoldens og Damhussøens skønne natur indenfor 10 min, ligesom der er nem transport med bus og metro meget tæt på. Rødovre kommune er meget børnevenlig – her er mange skoler og institutioner at vælge mellem – og udbuddet af aktiviteter for børn (og voksne) er stort, fra sport til kulturelle begivenheder. Lejligheden er løbende renoveret og har for ca. 10 år siden fået nyt køkken og bad. Senest i 2015 har de 84 velholdte m2 fået en stor omgang, hvor bl.a. rumfordelingen er ændret. I starter i entreen, der har adgang til to af boligens tre reelle soveværelser. For enden af gangen ligger den store stue med kig til grønne fællesarealer og god plads til både spisebord og et hyggeligt sofahjørne – og drømmer I om at kunne åbne ud til en altan, er der mulighed for at få monteret det. Mellem stuen og det store soveværelse er der vindue øverst i væggen, så lyset kan flyde frit, ligesom en praktisk skydedør sørger for at tage så lidt gulvplads som muligt. I halvåben forbindelse med stuen finder I et lækkert køkken, der er supergodt udnyttet med skabe og bordplads på tre sider. Dertil kommer et stort køle- og fryseskab, induktionskogeplade og ovnen i en god arbejdshøjde. Derudover rummer lejligheden et flot badeværelse med sep. bruseniche, masser af skabsplads og vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.Rundt om ejendommen er der store græsplæner, boldbaner og siddepladser – så her er rig mulighed for hygge og udeliv på de varme sommeraftener. Til lejligheden hører et opbevaringsrum i kælderen, der også har cykelkælder og fællesvaskeri….