Beskrivelse
Flot renoveret tofamiliehus på en stor, ugeneret grund i Gug
For enden af en lukket vej i Aalborg-bydelen Gug møder I denne renoverede og yderst charmerende ejendom med to separate boliger. Der er dermed masser af plads til familielivet samt mulighed for erhverv eller at bo flere generationer sammen. Selve stuehuset med 210 m2 i ét plan har oprindeligt været en del af en landejendom, og i den tidligere stald er der etableret en lejlighed på 78 m2. Dertil kommer en pragtfuld, fritliggende udestue og den parklignende have.Med adresse på Rødtjørnevej 14 får I det bedste fra to verdener, for I kommer til at bo helt ugeneret på den dejlige grund tæt på alle hverdagsbehov og Aalborg centrum. I en radius af knap halvanden kilometer finder I Gug Skole, daginstitution, indkøb, idrætshal og busstoppested. Derudover tager det omtrent fem minutter bag rattet til centrums mange tilbud. Ejendommen fra 1910 toner frem med en antracitgrå facade, der prydes af hvidsprossede vinduer og døre samt idylliske bonderoser voksende langs husmuren. Begge boliger har gennemgået en omfattende renovering over en kortere årrække, og resultatet er to moderne hjem med kvalitetsløsninger, som forenes fint med de originale, velbevarede detaljer. I stuehuset samles familien i det store opholdsrum, hvor stuen ligger i åben forbindelse med det lækre køkken, der er forsynet med en Corian-bordplade og en Quooker. Hertil supplerer et alrum og to stuer en suite. Den attraktive forældreafdeling består af et rummeligt soveværelse med adgang til et walk-in-closet og et dejligt badeværelse. Huset afrundes af to værelser, et brusebadeværelse og et bryggers. Lejligheden rummer et opholdsrum med stue og køkken samt to værelser og et badeværelse. Herligheden fuldendes af den smukke udestue, som udgør et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret. Hertil kommer de solrige terrasser, og det hele indrammes af høje træer på den naturskønne grund….