Rødtjørnevej 25, 4060 Kirke Såby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar 1-plans villa i attraktivt kvarter!

Åbent hus med tilmeldingskrav 15/1 – klik på billede –

Denne smukke rødstensvilla er beliggende i det hyggelige villakvarter Christiansminde, centralt i Kirke Såby. Her er kort afstand til alle byens fornødenheder, og så er det et utroligt børnevenligt kvarter. Den veldisponerede 1-plans villa er på hele 161 m2. og passer ideelt til børnefamilien med bl.a. 2 toiletter, gode værelser og store åbne alrum hvor familielivet kan trives. Derudover er der nyere tag, tagrender, isolering, vinduer, døre, køkken, badeværelse, gæstetoilet, indkørsel/udenoms belægning, dobbelt carport, spots, solcelleanlæg og meget andet. Dermed fremstår huset særdeles indflytningsklar.

Ejendommen er yderst velbeliggende i Kr. Såby, som er en hyggelig landsby med et godt sammenhold. Byen byder på alt lige fra god folkeskole op til 9. klassetrin, institutioner, masser af forskelligartede idrætsfaciliteter, Dagli brugsen, pizzeria, specialbutikker, forsamlingshus mm. Der er ligeledes gode offentlige transportmuligheder i form af busforbindelser, så man nemt kan nå de større omkringliggende byer som Hvalsø og Roskilde på kort tid. Derudover er Kr. Såby omkranset af smuk natur, hvor du både finder kuperet marker, skov og fjordene omkring Roskilde og Holbæk – så der er noget for en hver smag. København kan nås på ca. 35. min i bil.

Ejendommen indeholder: Lys og indbydende entré. 3 gode soveværelser samt stort forældresoveværelse. Stort og skønt køkken/alrum og stue i ét. Vordingborgkøkkenet er fra 2021, og her er masser af skabs- og arbejdsplads samt gode kvalitetshvidevarer. Veldisponeret og rummelig, lys stue med masser af plads til både sofagruppe og stort spisearrangement. I stuen er der hyggelig brændeovn fra 2012, som nemt kan opvarme det store opholdsrum. Der er gulvvarme i den nedre del af stuen, samt store vinduespartier der kaster masser af lys til det skønne rum. Super flot badeværelse fra 2021 med smukke fliser, spartlede vægge, gulvvarme og dekorativ bruseniche med sprossede glas. Gæstetoilet opført i samme stil – ligeledes med gulvvarme. Stort og anvendeligt brygger med vaskesøjle, naturgasfyr samt store skydeskabe og opgang til loft. Der er skøn og privat have, hvor børnene kan lege – og hyggelig vestvendt terrasse hvor sommeraftenerne kan nydes til fulde. Derudover er der tilhørende, isoleret skur/værksted samt overdækket pergola.

Kom forbi og oplev denne flotte ejendom, som er hel ideel til børnefamilien!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rødtjørnevej 25 , 4060 Kirke Såby3.195.000 kr.18.484 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.948 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 161 ㎡Grund: 800 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1969