Røjrupvej 46, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt og overskuelig villa med nem have og stor, helårsanvendelig udestue

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/1 – klik på billede –

Søger du en overskuelig bolig, men er du ikke vild med tanken om at flytte i lejlighed eller rækkehus? Så ved du allerede, at overskuelige, fritliggende huse hører til boligmarkedets mest sjældne emner. Men heldigvis findes der villaer som Røjrupvej 46, hvor du får en lille og meget velholdt villa i det centrale Langeskov.

Set udefra er her tale om en pæn villa i gule mursten, og ejendommen fra 1963 er løbende renoveret både indvendigt og udvendigt. I 2018 forstærkede man grundhuset med et nyt tag, og derudover har villaen en lang række glædelige overraskelser i ærmet.

Det formelle boligareal lyder på 95 m2, men derudover har du mange bonuskvadratmeter til rådighed – tag eksempelvis den store udestue, som tilføjer 29 m2 i en god, helårsanvendelig kvalitet. Også inden døre nyder boligen godt af opdateringer, som blandt andet tæller et lyst, moderne køkken fra 2012. Rummet byder på hvidt, grebsfrit inventar, og du kan sagtens indrette dig med et spisebord.

I størstedelen af huset er loftet ført til kip, og de store vinduespartier gør kun rumfornemmelsen endnu bedre. Boligen har to gode værelser, og i forlængelse af den rummelige opholdsstue finder du udestuen, der med termotag og lyse trægulve fungerer som en naturlig forlængelse af selve boligen. Et badeværelse med lyse klinker er også på plads, og endelig har du plads til både garderoben og vaskefaciliteterne i den pæne entré.

Fordelene ved et fritliggende hus er mange, men glæden ved egen have er afgjort blandt de største. Med en grund på 714 m2 får du ganske god plads på matriklen, som er anlagt med lidt af hvert. Den store fliseterrasse er godt lukket af, så den nærmest har karakter af et lunt, hyggeligt gårdhavemiljø. Til sammenligning byder selve haven på en grøn plæne, som sagtens kan holdes med en robotplæneklipper, ligesom de veldefinerede bede gør alting nemt at passe. På sydsiden af huset får du et vægmonteret drivhus, og mod vejen leder indkørslen direkte til en 15 m2 stor carport med integreret udhus.

Vi kommer heller ikke udenom, at villaen ligger meget fornuftigt i Langeskov. Faktisk har du kun nogle hundrede meter til butiksudvalget i Langeskov Centret, mens du frit kan vælge mellem statsbanerne og motorvejen, som begge gør byen til et yderst attraktivt udgangspunkt, når du skal mod Odense C eller videre ud i regionen.

Velkommen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Røjrupvej 46 , 5550 Langeskov1.495.000 kr.13.766 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.448 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 95 ㎡Grund: 714 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1963Sidste tilstandrapport er fra: 2025-01-14 check den her