Beskrivelse
Flot fritidshus til helårsanvendelse ved Drøsselbjerg Strand
Med nøgleord som højt til loftet, lækkert lysindfald og en smuk udsigt til Storebælt får I fortrinlige rammer i dette indbydende fritidshus ved Drøsselbjerg Strand, der kan bruges til helårsanvendelse. Kvalitetsbyggeriet er tegnet og opført af sælger i 2004 og præsenterer sig flot med et rødt tag med danske vingeteglsten, en muret facade og vedligeholdelsesnemme materialer. Læg dertil en skøn nærhed til stranden og badebroen, og resultatet bliver en perfekt base for jeres nye tilværelse. Velkommen til.I får en pragtfuld beliggenhed med kort afstand til stranden og ejerforeningens badebro, som inviterer til friske dukkerter eller afslappende gåture langs vandet. Cyklen fører jer hurtigt til Stillinge Strand, hvor I finder en lokal købmand, et ishus og lækre restauranter. Endelig tager køreturen 20 minutter til Slagelse.I kan se frem til en dejlig grund, som bliver det absolut foretrukne samlingspunkt i sommerhalvåret. Haven har en skøn græsplæne og fire hyggelige terrasser, der indbyder til frokost under åben himmel, mens de overdækkede arealer gør det muligt at nyde udelivet i læ for sol og regn. Desuden er værkstedet i carporten isoleret efter helårstandard og kan indrettes som et anneks til beboelse.Boligens hjerterum er den store stue med loft til kip, hvilket skaber en luftig rumfornemmelse, som forstærkes af lysindfaldet. Her kan I samles om lækre middage, sjove brætspil eller nyde en spændende film fra sofaen. Tilmed har stuen en indbygget alkove, en hyggelig brændeovn og udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.Køkkenet ligger i forskudt niveau og byder på god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Her kan I tilberede middagen og samtidig følge med i aktiviteterne i stuen. Videre er der to værelser, et bryggers og et badeværelse med Aubo-elementer. Som bonus er der el-gulvvarme i stuen, køkkenet og badeværelset.Kom og oplev boligen….