Beskrivelse
DEJLIG LYS ANDELSBOLIG I SORØ BYMIDTE
Drømmer du om at bo i en dejlig lys andelsbolig med flot udsigt i Sorø bymidte, så er denne lejlighed det helt rigtige valg.
Andelsboligen ligger på anden sal i velholdt bebyggelse i Sorø bymidte med Sønderskoven, Akademihaven, Sorø Sø, butiksstrøg, bibliotek, daginstitution og skoler i umiddelbar nærhed.
Lejligheden er hyggelig indrettet med dejlige lyse rum, flotte gulve samt kviste i stue og værelser. God velordnet andelsboligforening med parkeringsplads og fælles cykelskur i gården. Der er mulighed for at have et café-sæt stående i gården. Der er installation til vaskemaskine i lejligheden eller man kan benytte vaskemaskine og tørreplads i den fælles kælder.
Indeholder: Entré. Dejlig lys stue med 3 kviste. Godt indrettet køkken. Soveværelse med skydedørsgarderobe. To gode værelser. Pænt badeværelse med bordarrangement, bruseniche og installation til vaskemaskine. Der er mulighed for garderobe på reposen og opbevaring i loftrummet over lejligheden.
En virkelig skøn andelsbolig med en god central beliggenhed i hjertet af Sorø gamle bydel.
Sorø er kendt for sine naturskønne omgivelser med mange søer og skove. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time til såvel København som Fyn/Jylland. Byen byder på alle indkøbsmuligheder, Akademihaven, gymnasium, daginstitutioner samt både privat skole og offentlige folkeskoler. Hertil kommer kulturaktiviteter i form af biograf, kulturcafé, muséer samt mange sportsklubber, foreninger m.v. Sorø Golfklub og det naturskønne område ved Tystrup Sø og Susåen ligger godt 4 km syd for Sorø….