Beskrivelse
Spændende og attraktiv villalejlighed på 117 m2 i centrum af Helsingør
Som vejnavnet beskriver det, ligger ejendommen utroligt roligt på Rolighedsvej. Her er drønstille og samtidigt er her få meter til den hyggelige bymidte, bycenteret med supermarked og Helsingør Station.Lejligheden i 2 plan ligger på 1. sal og 2, sal i en klassisk ejendom fra 1930 og midt i et gammelt villakvarter. Her er den flotteste sundudsigt mod øst og altan mod haven og aftensolen. Lejlighedens nederste plan rummer entré med plads til overtøj, dejligt nyere badeværelse med bruseniche og hvide fliser. De to store stuer en suite vender mod vandet og morgensolen. Vinduerne er her udskiftet og alle vægge er totalrenoveret med ny el, filt på vægge mv. I køkken alrummet er her udsigt til haven og aftensolen fylder rummet, der giver plads til stort langbord, det hyggelige køkken i hvide elementer og udgang til altanen mod de grønne haver mellem naboejendommene og fuglelivet. Fra den ene stue er der trappe til øverste etage, som rummer repos og 2 gode soveværelser. En meget fleksibel indretning til mange forskellige købergrupper.Haven er et kapitel for sig og er formet igennem årene. Her er frugttræer, bærbuske, terrasser til sol & skygge, samt græsareal til boldspil eller afslapning. Udhuset er perfekt til Grill og redskaber, mens trækplasteret er det store og meget anvendelige anneks med el-installation. Til lejligheden hører halvdelen af garagen som er ideelt til cykler, barnevogne eller bare mere opbevaring. En virkelig sjældent udbudt lejlighed til både det yngre og ældre publikum. Ring efter en fremvisning allerede i dag….