Rolighedsvej 4, 7673 Harboøre

7673 rolighedsvej 4 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Murermestervilla med hyggelig have og central beliggenhed – Må benyttes som sommerhus

Hvad angår stemning og charme, kan det være svært at matche de flotte, traditionsrige murermestervillaer. Men dette lille hyggelige hus får du en del af denne charmerende byggestil og huset må bruges til både helårsbeboelse og sommerhus.
I får god plads inden døre, en hyggelig have udenfor, og I finder det hele på en central adresse i Harboøre, hvor byens skole ligger skråt overfor.

I løbet af de seneste hundrede år har murermesterstilen for alvor cementeret sin status som én af Danmarks helt store boligklassikere. Husene findes i mange afskygninger, og her byder vi indenfor i en bolig, som også har øre for funktionalitet. Mod vejen fremstår ejendommen som et pænt rødstensbygger fra 1953, mens huset sammenlagt byder på 184 etagemeter inden døre.

Den egentlige bolig indtager førstesalen og boligens stueplan, mens husets store underetage byder på mange muligheder for at opnå en god udnyttelse af alle etagemeter. Læg dertil en fornuftig planløsning, der holder værelser og opholdsrum adskilt, og I har alle komponenter til en vellykket familiebolig lige ved hånden. Således tæller stueplan et hyggeligt spisekøkken og en lys opholdsstue, mens I finder badeværelset lige til højre for entréen.

På første sal rummer værelsesafdelingen to værelser med mulighed for et tredje, og fra reposen tilgår I desuden et lille toilet. Mange praktiske afsnit er samlet i underetagen, som byder på bryggers, viktualierum og værksted – gode afdelinger, som dog ikke behøver optage de egentlige boligkvadratmeter. Dertil kommer yderligere et par disponible rum, herunder et godt rum i boligkvalitet.

I finder huset på en hyggelig grund, hvor særligt baghaven er helt privat. Der er frugttræer og drivhus, så I kan sætte hjemmeproduktionen i gang, mens den hævede træterrasse tager prisen som det klart bedste uderum. Baghaven er skærmet af og lukket, mens I desuden får en praktisk garage mod vejen.

Harboøre er en hyggelig stationsby med ca. 1.600 indbyggere. Den imødekommende lokalbefolkning har et godt sammenhold, og der er mange ildsjæle der står for adskillige arrangementer i løbet af året, og sørger for liv i byen.

Byen har flere indkøbsmuligheder, som blandt andet også servicerer det store sommerhusområde langs Vesterhavet. Der er børnehave, SFO og folkeskole, som ligger i gåafstand fra huset. Foreningslivet er meget aktivt, og der er mange tilbud til både store og små, ung som gammel i det store Harboøre center, hvor der årligt afholdes mange forskellige arrangementer for byen og dens opland.

Det sidste nye skud er Nørregade 18b, som er et smukt og hyggeligt kultursted med koncerter, foredrag og andre fine aktiviteter.

Der er ca. 10 min. kørsel til Thyborøn og knap 15 min. kørsel til Lemvig, og begge er havnebyer med adskillige indkøbsmuligheder og detailhandel.

Lige rundt om Harboøre finder du den smukke og barske natur som er kendetegnet for vestkysten og Vesterhavet. Netop ved vandet får du naturoplevelser året rundt.

Aktiviteterne i området omfatter blandt andet Ridning, windsurfing, Harboøre centret og meget mere. I Harboøre centret er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din fritid, er der her et rigtigt godt område.

Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rolighedsvej 4 , 7673 Harboøre495.000 kr.3.522 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.127 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: DStørrelse: 112 ㎡Grund: 670 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1953Sidste tilstandrapport er fra: 2005-08-11 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x