Rolighedsvej 6, 9574 Bælum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Totalistandsat med respekt for husets oprindelige stil, og med velvalgte kvalitetsmaterialer

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –

I hjertet af Bælum – tæt på byens mange tilbud, men alligevel med en dejlig udsigt til den omkringliggende skønne natur – har vi fornøjelsen at udbyde denne totalistandsatte og charmerende villa på hele 185 kvadratmeter plus en god kælder på yderligere 80 kvadratmeter, og et nystandsat skur.

Villaen er opført i 1951, men er det seneste år blevet totalistandsat med respekt for husets oprindelige stil, og med velvalgte kvalitetsmaterialer. Overalt lyst, indbydende, lækkert og med mange fine wauw-detaljer.

Stueplan byder blandt andet på lys entré, stort og indbydende køkken-alrum, nyt badeværelse, værelse og stor lækker stue med store panoramavinduer med udsigt til haven. Skal opleves!

Førstesalen byder på repos, tre dejlige værelser, endnu et nyistandsat badeværelse og en skøn vestvendt altan med dejlig udsigt til haven og den omkringliggende natur. Her kunne man nemt forestille sig at sidde med morgenkaffen.

Kælderen, der har indgang både udefra og fra stuen, byder på gang og hele fire disponible rum, hvoraf det ene er vaskerum og bryggers.

Den nyistandsatte villa ligger på en 909 kvadratmeter stor grund med nyanlagt græsplæne og en dejlig udsigt. Huset opvarmes med fjernvarme.

Huset ligger i det absolutte hjerte af Bælum, på Rolighedsvej, der til fulde lever op til sit navn. Her er fredeligt, hyggeligt og roligt, men stadig med kort afstand til Bælums mange tilbud.

Bælum har både indkøb, skole og fritidsaktiviteter. Bælum har de seneste år været inde i en rigtig positiv udvikling, hvilket ikke mindst skyldes, at byens borgere virkelig VIL byen, understreget med et aktivt lokalråd og en god borgerforening.

Bælum har i underkanten af 1.000 indbyggere og har en stor, ny dagligvareforretning, et rigt foreningsliv, en god folkeskole, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon. Bælum Skovpavillon er beliggende i den smukke Sønderskov med Kildesø og masser af naturoplevelser – bl.a. en fantastisk naturlegeplads. Et skønt sted til en familiefest, eller blot en søndag i skoven.

Byen er omkranset af den smukkest tænkelige og alsidige natur – bakket terræn og masser af skov, som indbyder til vandre-, løbe- og mountainbiketure og udflugter på hesteryg.

Fra Bælum er der 5 km til Terndrup, 13 km til Øster Hurup med Danmarks mest børnevenlige badestrand, 16 km til Hadsund og 30 km til Aalborg.

Det skulle glæde os at vise jer Rolighedsvej 6 i Bælum – 185 totalistandsatte og indbydende kvadratmeter. Vi lover, at I bliver imponeret.

VARME
Villaen opvarmes med fjernvarme

VAND
Villaen er tilsluttet fælles privat vand fra Bæluym vandværk

KLOAK
Villaen er tilsluttet offentlige kloakker

Oplysning til køber om forurening i byzone
Ejendommen er områdeklassificeret som lettere forurenet, eftersom ejendommen er beliggende i byzone. Lettere forurening er forurening, som ligger under kriteriet for kortlægning som forurenet men over et defineret mindstekriterium….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rolighedsvej 6, 9574 Bælum1.645.000 kr.7.833 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.547 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 185 ㎡Grund: 909 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1951