Beskrivelse
Velholdt fritidshus med masser af sommerhusstemning og god beliggenhed
Arkitektonisk flot fritidshus med atmosfære og stemning beliggende i dejligt sommerhusområde i Smidstrup, få kilometer fra Gilleleje by. Ejendommen fremstår i flot vedligeholdt stand, ude som inde. Flot anlagt have med god randbeplantning, stor græsplæne og dejlige terrasseområder, hvor man kan sidde ugenert.
Ejendommen byder på nyere køkken i åben forbindelse til hyggelig opholdsstue med brændeovn. Skønt lysindfald fra de mange vinduespartier. Fra opholdsrummet er der udgang til stor, lækker træterrasse mod syd, via TV-stue i forskudt niveau. Kan anvendes til en lang række andre formål, eksempelvis hjemmekontor eller legeafdeling for børnene. Rummeligt soveværelse med gulvvarme, ligeledes i forskudt niveau, og med udgang til terrassen. Mellemgang med god opbevaringsplads. Flot moderniseret brusebadeværelse med gulvvarme, samt gæsteværelse.
Alle opholdsrum er med ”klik-gulve”.
Pænt anneks med mulighed for ekstra sovepladser. Vaskemaskine.
Tilhørende dobbelt carport, samt isoleret udhus/værksted. Drivhus samt brændeskur.
Fra ejendommen er der kort afstand til vandet samt gode indkøbsmuligheder i Smidstrup. Cykelsti langs strandvejen til Gilleleje by med det fantastiske havnemiljø, kulturelle tilbud, gode spisesteder mv.
Et virkelig dejligt fritidshus, der indbyder til hyggeligt samvær året rundt.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…