Beskrivelse
FANTASTISK villalejlighed i tip top stand
Fuldstændig fantastisk villalejlighed i tip top stand med super god beliggenhed.
Denne vidunderlige bolig SKAL opleves. Den er i absolut særklasse og har SÅ meget lækkert at byde på.
Her er en helt fantastisk panoramaudsigt over den gamle bydel, vandet, byens smukke huse – det er enestående.
Flyt ind og nyd livet i denne smukke ejendom, hvor du får 160 kvm. bolig plus en udnyttet tagetage samt disponibelt rum i kælderen.
Ejendommen er gennemgribende renoveret i 2022 efter en brand. Her er brugt de bedste materialer og ikke sparet på noget.
Hele 2. og 3. sal er bygget fra bunden i 2022, ALT er nyt.
I det smukke hus er fælles indgangsparti med de søde underboer i stueetagen.
1. salen byder på nogle store, lyse og skønne værelser. Det ene med udgang til altan. Her er desuden lækkert badeværelse samt bryggers.
På 2. sal er endnu et lækkert nyt badeværelse og det skønneste store familierum med lækkert fingertappet egetræskøkken fra Hanstholm fra 2022, masser af lækkerier, bl.a. Bora kogeplade med indbygget emhætte samt Quooker. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet, og her er lækre 30 mm massive Dinesen egeplanker, skøn karnap og smuk udsigt over den gamle by og ned til vandet. Her er en overdækket altan, og her nydes næsten alle måltider i sommerhalvåret, og der grilles året rundt. Øverst oppe er hyggelig TV-stue (ikke godkendt til beboelse), og her er udgang til en drøm af en tagterrasse. Her er 360 gr. panoramaudsigt, sol fra den står op til den går ned – en fuldstændig fantastisk drømmeterrasse.
I kælderen er et stort, godt rum til opbevaring. Haven er fælles med underboen, her er plads til leg og hygge.
Huset har også fået flot nyt, sort tegltag.
Endelig er Rønne Allé et pragtfuldt sted at bo med super godt naboskab, vejfest, loppemarked og hyggestunder – og super centralt til vandet, den gamle by, Dragør Skole, bus – og Dragørs mange andre tilbud til folk i alle aldre….