Rønne Alle 29, 5700 Svendborg

5700 ronne alle 29 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Historisk palæejendom, direkte til Svendborgsund. Svendborg. Oplagt til repræsentative formål.

Når kun det bedste er godt nok – så er det denne ejendom du skal vælge. Den har det hele:
En helt særlig plads i Danmarkshistorien, storslået og med drømme-beliggenhed i første række direkte til vandet ud til Svendborgsund med egen både- / og badebro, masser af format, karakter og smukke proportioner både indvendig og udvendigt i klassisk arkitektur. Her er højt til loftet, skønne detaljer og stort lysindfald fra de mange høje vinduer. En på alle måder præsentabel ejendom, som er helt i særklasse. Egner sig perfekt til repræsentative formål.

Boligen er fordelt på stueplan og 1. sal – ialt 288 m2 ( hvor de 20 m2 i dag er registret til erhverv ). Hertil kommer en høj god kælder og loft – en god garage, udhus mv. Grunden er 1.324 m2 – en dejlig bred grund, der ligger lige ud til vandet. Her er vidunderligt smukt og hvis man vil endnu tættere på vandet, har man sin egen herlige pavillon nedenfor huset, og en stor privat bådebro.

Udsigten herfra er helt optimal. Når man ser til venstre ser man over mod lystbådehavnen. Lige overfor ejendommen, på den anden side af Svendborgsund, er det Tåsinge man kan se, og til højre ser man ud mod det sydfynske Øhav med bl.a. Skarø og Drejø. Her er både roligt og stemningsfuldt men samtidig fyldt med liv og sejlads på vandet. Særdeles smukke omgivelser uanset hvor man kikker hen. Også “mod land” er beliggenheden perfekt, på en lille, stille vej i det gamle Svendborg. Tæt på centrum og det dejlige miljø byen også er kendt for.

Ejendommen er opført i 1903, og spillede en helt central rolle i mange år. Svendborg har stolte søfartstraditioner, Dampskibsselskabet af 1912 blev eksempelvis stiftet af Arnold Maersk og hans far i dette hus – det senere A.P.møller. Ejeren af huset var konsul og grosserer, og med i kredsen omkring Maersk. Den tidligere Kong Frederik ( vores nuværende konges bedstefar ) var meget søfartsinteresseret, og når han var i området overnattede han her, hvor han havde sit “eget” faste værelse her i ejendommen. Så det er et markant hus på alle måder.

Atmosfæren i huset er særdeles dejlig. Her er ro og harmoni i store dejlige lyse rum med højt til loftet, stuk og udskæringer og en rigtig god planløsning. Et indbydende, imponerende og velfungerende hus, både til repræsentative formål, men også som en ualmindelig lækker bolig for en familie.
I stueplan er her 4 stuer, der hænger sammen: En central dagligstue med åben pejs, en biblioteksstue, en spisestue og en havestue. Tre af stuerne har direkte vandudsigt, og der er udgang til to terrasser på vandsiden af huset. Endvidere et stort dejligt køkken / alrum, og udgang til terrasse, drivhuset og haven. En storslået hall i fuld højde byder velkommen og det obligatoriske gæstetoilet er her også i stueplan. På 1.. sal er der også højt til loftet og her finder man bl.a. mastersoveværelse, badeværelse, adskillige gode værelser og balkon på begge sider af huset.

Der er fuld kælder under huset, med bl.a. vin kælder og vaskekælder og her finder man også bad, toilet og sauna.

Både huset og omgivelserne fremtræder særdeles velholdt. Det er en fornøjelse at se på, og let at forestille sig at flytte ind i og nyde.
Mod vejen er et stort ankomst-areal, som er belagt med klassisk “københavnerbelægning” – det harmonerer så fint med huset og er også dejligt for adgang til ejendommens garage eller for parkerende gæster.

Det er ikke muligt at beskrive denne ejendom som den fortjener så kort som det kræves på dette sted. Den har det hele, og den skuffer ikke. Vi fremviser den med glæde for seriøse købere.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rønne Alle 29 , 5700 Svendborg28.000.000 kr.81.526 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.946 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 268 ㎡Grund: 1324 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1903Sidste tilstandrapport er fra: 2024-09-30 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x