Beskrivelse
Flot istandsat og indflytningsklar villa i roligt børnevenligt område
Denne villa er opført i 1962, men der er ikke meget tilbage fra dengang, idet boligen har gennemgået en omfattende renovering og istandsættelse i 2020, så her kan I blot flytte direkte ind og indrette jer i de lyse lækre rum.Den flot istandsatte bolig ligger på en rolig villavej i et dejligt område nær Islandsparken, der er et oplagt udflugtsmål også med børn, da der er sø, legeplads og boldbaner. Derudover er der i det nære miljø pasningstilbud, skole, Vestbadet og indkøbsmuligheder, ligesom der er er kort afstand til byens puls.I disse skønne og trygge rammer ligger boligen tilbagetrukket fra vejen med for- og baghave samt en garage på 20 kvm alt sammen på en grund, der udgør 843 kvm.Ved istandsættelsen blev alt indvendigt fjernet, så man kunne bygge boligen op på ny. Dette indebar bl.a. nye betongulve med isolering og gulvvarme, lægning af slidstærkt laminat og flotte fliser, nye døre og vinduer, nye vægge og lofter, opsætning af nyt badeværelse og HTH køkken med amerikanerkøleskab og øvrige istandsættelser, hvilket dog kun er et udpluk af forbedringslisten.Boligens 90 kvm er udnyttet optimalt, og her er åbnet op med lofter i kip, hvor der er opsat LED spots, hvilket er med til at give boligen et løft og en god rumfornemmelse.Hjerterummet i boligen er det åbne køkken-alrum og stuen, der har det skønne dagslys strømmende langt ind i rummet. Det velvalgte køkken er elegant integreret i rummet, hvor man også kan sidde og nyde måltider og slænge i sofaen, når der skal hygges foran fjernsynet. Der er ligeledes videre udgang til en sydvendt overdækket terrasse. Boligen gemmer endvidere på et flot soveværelse med indbygget skab, endnu et værelse og indgangspartiet, hvorfra der er adgang til et rummeligt og flot badeværelse, der også har opbevaringsmuligheder.Ude venter en have, der er let at vedligeholde, da den primært består af græs, buske og små træer. Her er ligeledes en større flisebelagt terrasse, der ligger mod vest. Denne bolig egner sig til rigtig godt til dig, der er alene eller jer, der er et par med et enkelt barn.Kontakt os gerne allerede i dag….