Beskrivelse
SJÆLDENT UDBUDT ETPLANSVILLA TIL FAMILIEN, DER ØNSKER ET GODT HUS MED SJÆL
På den rigtige side af Rønvangens mange stikveje skal vi zoome ind på nummer 141: En sjældent udbudt villa, som siden sin opførelse i 1974 kun har haft én ejer – så absolut velholdt med spændende detaljer og et enormt potentiale.I kan nemt gøre 70er-hjemmet til jeres eget, men mange af husets detaljer fungerer tidløst eller har fået en renæssance, som I let kan arbejde med. Sjælen i huset ser I således i alt fra gangens garderobelameller over køkkenets vinduesparti til de indbyggede skabe og klassiske farvestrålende fliser på badeværelse og gæstetoilet.I kan tage fat i det, I finder brugbart og charmerende, og det kan I sammensmelte med et moderne touch. Måske drømmer I om et luftigt køkken-alrum? Køkken og stue ligger allerede op ad hinanden, og ud over, at hjemmet altså byder på to toilettet – badeværelset desuden både med badekar og bruseniche – ja, så er det et glimrende familiehjem med tre indretningsvenlige værelser og et dejligt bryggers til klarlagte flyverdragter på gulvet og rent og foldet vasketøj på bordet.Stuens brede, vestvendte vinduespartier og desuden skydedøren sammenfletter helt naturligt inde- og udeliv i de kærkomne somre. Udenfor er der nemlig 1012 kvadratmeter at gøre godt med: Først og fremmest indgyder den solrige terrasse til grillede majs med saltet smør og solrig frilæsning, og videre tilbyder haven jer lige så ugenerede arealer til vandkamp og boldspil. Og som finale får I plads til alskens projekter og opbevaring i det fuldmurede skur, som ligger i forlængelse af garagen.Beliggenheden er svær at ændre på, men heldigvis er den også lige i øjet! I befinder jer i ét af Hinnerups mest eftertragtede kvarterer, hvor børnene får en sikker vej hele vejen til skole. Videre giver stisystemerne jer også direkte adgang til Hinnerup-Badet og Rønbækhallen, foruden bymidten med dagligvarebutikker og station ikke halvanden kilometer fra hoveddøren. Hinnerup byder på alt fra bager til bibliotek, frisører til læger, og den søde parcelhusatmosfære kan I tilmed bytte ud med Aarhus summende centrum, som ligger bare 15 kilometer væk.Hvad siger I så?…