Beskrivelse
Velkommen til “Ledmosegård”.For enden af en privat og lukket grusvej er denne landejendom beliggende lidt ude for Annisse og i nær afstand til Arresø, Pøleå og Nejede Vesterskov. Et samlet jordtilliggende på lidt over 23 hektar med blandt andet randbeplantning, remise, sø og en fantastisk have med smuk gammel beplantning. Man bydes velkommen via vognport til en idyllisk gårdsplads der på charmerende vis er indrammet af stuehuset og de smukke stråtækte længer. Stuehuset er opført i 1931 og i dag indrettet med 179 boligkvadratmeter. Man må som køber påregne modernisering og eventuel om- og tilbygning af stuehuset.De omkringliggende længer er opført i 1991 med en fantastisk loftshøjde og her er intet mindre end 789 m2. I dag indrettet med værksted, garage, staldafsnit, gildesal og flere disponible rum samt opmagasinering. Ydermere en selvstændig, stråtækt og yderst disponibel bygning på 40 m2 der i dag er indrettet i to plan og med mindre køkken og badeværelse.Maskinhal fra 1991 på 601 m2 i målene ca.18×35.Grusvejen forgrener sig ved ejendommen i tre indkørsler til henholdsvis hallen, gårdspladsen imellem hal og staldbygning samt til vognporten og den private del. Her er alle forudsætninger til stede for at kunne bo flere familier, erhverv hjemme og ikke mindst sublime forhold til hestehold. I dag en også en rigtig god jagt på jorderne. I dag også gode indtægtskilder fra henholdsvis privat- og erhvervsudlejning….