Beskrivelse
Rummelig villa i naturskønne omgivelser
Åbne vidder og smuk natur kendetegner Starreklinte, hvor denne ejendom nu udbydes til salg. Her er tale om et rummeligt længehus, som er opført i halvandet plan. Hjemmet har et samlet boligareal på 142 kvadratmeter, der er fordelt på gode, store rum. Fra flere afdelinger af huset er der flot vue over landskabet, og udsigten kan også nydes fra havens delvist lukkede terrasse. Ejendommen præsenterer sig med hvid facade og småsprossede vinduer samt velholdt sadeltag med karnapper. Indenfor fremstår boligen med flere charmerende detaljer, der passer fint til de landidylliske omgivelser. Her skal eksempelvis fremhæves de klassiske trælofter og den murede niche til brændeovnen. Sidstnævnte får I glæde af i stuen, der også har direkte udgang til terrassen. Fra stuen er der åben forbindelse til husets køkken-alrum, som kan indrettes med det lange spisebord. Det funktionelle køkken er holdt i hvidt, og det har mange skabe og skuffer samt godt med bordplads til at kokkerere. Stueplanet afrundes af en entré og et badeværelse, som er udført med bruseniche og grebsfrit inventar. På førstesalen er der to dejlige værelser og en repos med indbyggede skabe. Det ene værelse er ekstra stort, og fra begge værelser er der langt kig over markerne. Terrassen er gavmild på kvadratmeter, og foruden overdækningen er den som nævnt delvist afskærmet af træbeklædning og glaspartier. Her vil I med sikkerhed bruge mange timer i de lune måneder, for udsigten er virkelig betagende. Det lille havestykke er anlagt med plæne, og der medfølger endvidere et udhus, som har værksted og integreret skur. Fra boligen er der kort afstand til både skov og strand, heriblandt ved Havnsø, som også har brugs og et stemningsfuldt havnemiljø. Der er yderligere indkøbsmuligheder i nærtliggende Hørve, som ligeledes huser skole, dagtilbud og idrætsfaciliteter….