Beskrivelse
ENERGIVENLIG OG VELRENOVERET ETPLANSVILLA PÅ GOD BELIGGENHED
På et lukket vænge i Assens fuglekvarter udbyder vi nu en veldrejet etplansvilla, der med billig opvarmning er et meget fornuftigt hjem, som I uden kvaler kan nyde i mange år fremad. Det er nemlig blevet fuldt opdateret siden 2011 og gennem de løbende år: ny vvs, ny el, nyt alt. I finder jer let til rette med en god rumfordeling, der giver jer 148 gode kvm. Planløsningen er der mange roser til, for den giver jer først og fremmest et flot køkken, hvis elementer fra AUBO går igen både på badeværelser og bryggers, og en Thermex-vandhane sørger for varmt vand i en fluks. Køkkenet smelter naturligt sammen med en stue med store, syd- og vestvendte vinduespartier. Videre tilbyder planløsningen jer hele fire regulære værelser, som kan indrettes med seng, opbevaring, ja, måske endda kontor? De sidste kvm er tildelt hele to brusebadeværelser og et flot bryggers. Finder I fliser, får I gulvvarme, ligesom I skal glæde jer til usynlige kvaliteter som ventilationsanlæg med varmegenvinding og afkalkningsanlæg fra BWT. 70’er-villaen byder på endnu flere kvaliteter, man ikke lige bemærker. Huset er energivenligt og byder på billig opvarmning med fjernvarme, hvor en solcelleinverter fra 19 på taget må siges at være et kærkomment plus. Endvidere er alle døre og vinduer udskiftet, så VELFAC træ/alu lover jer et ganske vedligeholdelsesfrit hjem. Hertil venter jer en dejlig regulær have, hvor bålplads og miljøer op ad solvarme mursten kæmper om førstepladsen i jeres hjerter. Og med den nemme ud- og indgang direkte fra stuen bliver haven en helt naturlig del af weekenderne, ferierne og aftensmaden i de lune måneder – og prikken over i’et bliver den store markise, der forlænger den danske sommer. I ser jer varme på en god beliggenhed på et lukket vænge i Assens by. Den rolige beliggenhed leder jer let hen til åbne græsarealer, hvor sø, stier og små miljøer danner en hyggelig oase lige uden for matriklen. Der er blot en 5 min. gåtur til både Aldi og Coop365, og lægger I 200 m til, står I foran Peter Willemoesskolen. Her er klasser fra 0.-9., ligesom de små kan bruge tiden på legeaftaler i SFO’en – og populære Strandmølleskolen kan I på på 5 min. i bil. Den velbevarede gamle købstad med sine brostensbelagte gader og hyggelige havneatmosfære starter så småt efter godt en km fra indkørslen, og sådan går hverdagen let op fra jeres fremtidige udgangspunkt her i nummer 6. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …