Beskrivelse
Skøn 1-plans villa i det eftertragtede Bremdal
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/9 – klik på billede –
Denne villa tilbyder 123 m² veludnyttet boligareal og en ekstra kælder på 35 m² – perfekt til opbevaring eller som hobbyrum. Hele herligheden ligger på en dejlig 800 m² grund, hvor du kan nyde rolige omgivelser, og samtidig have både Bremdal Skole og aktivitetscentret lige i nærheden. Den ideelle bolig for familien, der drømmer om fredelige rammer tæt på byens faciliteter.
Når du træder ind, mødes du af et lyst og moderne Vordingborg-køkken, der kombinerer stil og funktionalitet. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den rummelige og indbydende stue – et perfekt rum til både hyggelige stunder med familien og sammenkomster med venner. De store vinduespartier sikrer et smukt naturligt lysindfald, der forlænger den lyse og venlige atmosfære i hele huset.
Villaen byder desuden på et stort soveværelse samt to gode værelser – med mulighed for et tredje, hvis behovet opstår. Badeværelset har en rummelig bruseniche og masser af skabsplads. Fra det praktiske bryggers er der direkte adgang til kælderen, hvor et stort disponibelt rum med god loftshøjde kan tilpasses jeres behov.
Udenfor finder du en stor have, som er udlagt i græs, perfekt til leg og afslapning. Haven rummer desuden en dejlig terrasse, hvor du kan nyde sommeren, og et drivhus til de grønne fingre. Der er desuden en garage.
Her får du virkelig meget for pengene i et attraktivt og familievenligt område! Kontakt os allerede i dag på tlf. 9785 1900 for en uforpligtende fremvisning – vi viser frem alle ugens dage!…