Rosendalsgade 16 5-th, 2100 København Ø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Weltklassebeliggenhed…

Med Søerne på den anden side af gaden, hvor stierne, ænderne, den flanerende excentriker uden mål andet end at gå, med løberne og bænkene, hvor der bliver kysset og krammet og holdt i hånden, ja, der sidder hjertet på Østerbro med gader opkaldt efter konger, søhelte, helgener og personligheder. Det er slet ikke til at tro, at Østerbro så sent som i 1800-tallet var på landet med marker og bondegårde med øffende grise og muuhende køer. Men tiderne har det med at skifte, og i dag er Østerbro en af de mest attraktive bydele i København med smukke ejendomme, store lejligheder, lækre butikker, hyggelige caféer, restauranter og Søerne. Ja, suk, Søerne, hvad skulle København dog gøre uden dem.Lejligheden i den brostensbelagte Rosendalsgade 16 ligger oppe på 5. sal. Oppe er godt, for det er her, lyset og fuglene er, og det er her, hvor der er fred og ro, ingen overbo, som tramper i gulvet. Ejendommen er bygget i 1880, og lejligheden er på 88 m2 ideel til kærresteparret, som delelejlighed eller til den enlige, som vil forkæle sig selv. Soveværelse mod gården, stue mod gaden. Ønsker med 3 værelser kan stuen med fordel opdeles i to separate værelser. Weltklassebeliggenhed, ganske enkelt, weltklassebeliggenhed.Hvor Østerbro ubetinget er et af de mest populære kvarterer i København, er Rosendalsgade en af de den mest populære gader på Østerbro. Alt i byen er tæt på, selv Indre By er en gåtur hjem efter en tur i byen. Hvor Østerbro er restauranter, caféer, lækre butikker og Christianiacykler med børn og indkøb på ladet, er Nordhavn på den anden side af Strandboulevarden et spændende, maritimt kanalmiljø. Områdets gamle industri er tænkt ind i den nye arkitektur. Nyt møder gammelt, havn møder by. Havnebad, butikker, caféer og shopping blander sig med boliger og gør området til en selvstændig bydel….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rosendalsgade 16 5-th, 2100 København Ø3.500.000 kr.39.773 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.624 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 88 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1880