Beskrivelse
Flot og charmerende byhus med køkkenalrum, 2 stuer og toilet på begge etager
Dette indflytningsklare byhus fra 1870 har en attraktiv beliggenhed midt i Rønnes gamle bydel i et charmerende kvarter karakteriseret ved smukke, gamle ejendomme og hyggelige brostensbelagte gader.
Huset er centralt placeret tæt på gågaden og Store Torv, som har diverse indkøbsmuligheder, caféer, restauranter, museer m.m. Rosengade er en stille vej med et minimum af gennemkørende trafik. Rønnes store lystbådehavn Nørrekås med sandstrand samt kyststi langs vandet er blot 5 minutters gang væk.
Ejendommen er yderst velholdt og moderniseret, men samtidigt bevaret i en autentisk stil med flotte herskabelige detaljer i form af franske døre, originale trægulve og stuk. Derudover er der et fantastisk lysindfald fra de store sydvendte vinduer i stuerne. Ejendommens facade er hvidmalet ligesom vinduerne, og det røde tegltag er flot og i god stand.
Grunden opleves som en skøn lille oase og har eget gænge ind til en pragtfuld lukket gårdhave med fliseareal, figentræ og anden beplantning. Der er udgang til gården direkte fra køkkenet.
Ejendommen indeholder:
Entré med flot trappe til 1. sal
2 Højloftede og lyse stuer med flotte trægulve
Køkkenalrum med gulv i Hasleklinker, med hvidevarer, brændeovn og god plads til spisebord – samt udgang til gård.
Gæstetoilet
Nedgang til disponibelt rum/gæsteværelse
1. sal:
Soveværelse med indbyggede skydedørsskabe, loft til kip med fritliggende bjælker og hems.
Fordelingsgang.
Soveværelse med gennemgående lys fra de 2 vinduer.
Flot badeværelse med toilet, håndvaskarrangement og bruseniche….