Beskrivelse
Sjældent udbudt rækkehus tæt på Gilleleje
Her på Rosengården 135 får i et yderst flot rækkehus med det mest charmerende græstag, perfekt til senior eller som starter bolig til det nyforelskede par. Du er 5 minutters cykeltur fra Gilleleje bymidte og havn, som byder på en masse spændende specialbutikker, hyggeligt havnemiljø med erhvervsfiskeri, hyggelige restauranter og meget andet. Det er ingen hemmelighed at der om sommeren kommer rigtig mange turister til nordkysten, herunder Gilleleje, hvilket giver en super stemning i byen. Men som helårsbeboer kan det måske blive for meget med alle de mennesker, hvorfor denne ejendom ligger i perfekt afstand til byen – kort cykelafstand, men væk fra sommerens stress og jag.Rækkehuset indeholder en stor entre med indbyggede skabe. Entreen er også husets fordelingsgang, du kan nemlig træde direkte ind på det flotte badeværelse fra 2018, hvor der også er plads til vaskemaskine. På den anden side af entreen er husets værelse placeret. I værelset er der et ovenlysvindue, der giver et godt lysindfald. Går man videre ind i huset bliver man mødt af den store stue i åben forbindelse til køkkenet. Her i køkkenet er der også et ovenlysvindue, med samme effekt som i værelset. Fra Stuen er der udgang til den sydvendte terrasse med delvis overdækning. Her er der god plads til de hyggelige sommeraftener med familien, hvor ungerne også kan lege på det lukkede fællesareal. Dette rækkehus er højere beliggende end både fællesareal og de overfor liggende huse, og det er med til at give en meget privat terrasse, selvom det er et rækkehus. Til ejendommen er der stor indkørsel med plads til to biler, den ene kan holde i carporten og den anden kan holde lige ved siden af. På denne side af ejendommen er der en lille hyggelig terrasse til de tidlige morgenstunder med en god kop kaffe. Lyder dette som noget for jer, så ring til os – vi glæder os til at vise huset frem….