Beskrivelse
Totalrenoveret lejlighed med fredelig beliggenhed
Moderne indretning for familien eller parret. I præsenteres for en totalrenoveret lejlighed, der fik sit livs make-over i 2022. Boligen komplementeres af beliggenheden, og med få kilometer til Aalborg er storbylivet ej heller langt væk.Rolig beliggenhed tæt på togstationen.I bosætter jer i Skalborg, som er en bydel i Aalborgs sydlige del med omtrent seks kilometer ind til Aalborg Centrum. Dermed kan I nyde godt af de fredelige omgivelser, som nærmiljøet nu engang byder på, og med 700 meter til togstationen er I sikret gode offentlige trafikale forhold. Det tager desuden ikke mere end fem minutter at cykle til City Syd med forskellige forretninger, spisesteder og gode indkøbsmuligheder såsom Bilka og Netto.God og sund ejerforening samt parkeringsmuligheder.I flytter til en klassisk 70er-ejendom, der er blevet passet på i tidens løb. Noget af det bedste ved at flytte hertil må være, at det er en rigtig god ejerforening, og så ligger bygningen ud til store, åbne grønne arealer, hvor I kan slappe af og nyde solen eller spille en omgang rundbold med venner og familie. Skulle fællesarealet synes for stort, får I da også mulighed for at nyde den friske luft på den sydvestvendte altan. Der er flere parkeringsmuligheder lige uden for døren, og derudover er der et lille depotrum i kælderen, som tilhører lejligheden.Totalrenoveret lejlighed med moderne planløsning.I 2022 blev lejligheden totalrenoveret, og i samme ombæring fik boligen en ny og moderne planløsning, hvilket gør at lige netop denne lejlighed skiller sig ud fra ejerforeningens øvrige boliger. Ligesom resten af boligen er også entréen lys og indbydende, og overfor denne findes badeværelset med separat brus og toilet. I lejlighedens ene ende er der to regulære værelser at finde, og i den modsatte ende venter det åbne køkken-alrum med et kvalitetsbevidst køkken fra Svane samt en stor opholdsstue….