Rosengårdsvej 36, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Det store rækkehus til den pladskrævende familie

Når adressen hedder Rosengårdsvej 36, kan børnene tage havelågen ud til en græsklædt sti, kort før skoleklokken ringer. Fra havelågen er der godt 250 meter til Hummeltofteskolen. Lige så tæt på ligger Virums idrætsanlæg til alle boldglade drenge og piger. Nabolaget er børnerigt og dækket godt op af børnepasning, fritidsordning og store naturområder. Det er ikke let at finde en adresse nord for København, der har så meget at byde på til børnefamilien som Rosengårdsvej 36 i Virum.Hummeltofteskolen holder til på toppen af listen over landets bedste skoler. Naturen, som vi har nævnt, åbner sig 600 meter fra Rosengårdsvej 36. Her møder man en overflod af søer, skove og uspoleret natur omkring Mølleåen. Velegnet til alt fra at fange haletudser til gåture, motion med høj puls og til at sejle i kano eller kajak hen over søernes blanke vande. Lokalt har man Sorgenfri Torv til de daglige indkøb. Der er cykelafstand (10 minutter) til Lyngbys caféliv og 20 minutters kørsel til København.Rækkehuset på Rosengårdsvej 36 er opført i 1947 og har siden midt 1950erne haft samme ejere. Gennem årene har ejerne, heriblandt en bådebygger, passet godt på husets medfødte kvaliteter. Der er vedligeholdt løbende, og det er sket med stor faglig dygtighed. Seneste indslag, der er kommet til inden for de seneste fire-fem år, er hulmursisolering, forbedring af tagryg samt skift af tagvinduer og inddækning. Samtidig kalder rækkehuset på modernisering for at tage et tidssvarende udtryk, og her er udgangspunktet fordelagtigt. Dels byder boligen med 162 etagemeter, herunder fire værelser, på god plads til familielivet. Dels åbner rumdelingen for justeringer således, at hjemmet kan forme sig efter de nye ejeres ønsker.Køkkenet kan eksempelvis åbnes og indgå i stuemiljøet, der har gennemstrømmende lys og udgang til en vestvendt terrasse. I kælderen kan der i det eksisterende vaskerum relativt nemt etableres et badeværelse mere. Er ønsket et ekstra værelse eller et hjemmekontor? I så fald kan en del af loftsetagen, der i dag fungerer som pulterrum, inddrages og konverteres til brugbar bolig.Til begge sider er rækkehuset omgivet af havestykker, der er passet med omhu og kærlighed. Stedsegrønt er der meget af, mens sommeren byder ind med mange blomsterfarver. Det største havestykke er, som terrassen, orienteret mod solen eftermiddag og aften. Det mindre havestykke har lågen til skolen og det børnevenlige miljø omkring Rosengårdsvej 36.Kontakt Nybolig for en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rosengårdsvej 36 , 2830 Virum6.200.000 kr.44.081 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.199 kr/mdrRækkehusEnergimærke: FStørrelse: 131 ㎡Grund: 464 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1947