Beskrivelse
60’ER VILLA MED FLERE NIVEAUER & ÆGTE DANSK HYGGE
EJENDOMMEN: På denne adresse står et særdeles fint og velholdt rosenrødt murstenshus med hvide vinduespartier og tegltag, som oprindeligt er opført i 1960. Med en grund, der er så tæt på 1000 kvadratmeter, som de kommer, har I rigelig plads at udfolde jer på, mens den ugenerede have præsenterer sig med høje træer, buske og fin beplantning foruden et græsareal med plads til leg og livlig aktivitet. På grunden er desuden anlagt en stor og solrig terrasse, hvorfra en udbygning med ateliér og værksted kan tilgås – oplagte udbygninger for de kreative sjæle eller den selvstændigt erhvervsdrivende eller måske en god mulighed for at omdanne garagen til et ekstra værelse. INDRETNINGEN: Her har I udsigt til 152 velindrettede boligkvadratmeter i vaskeægte retrostil; 60er stilen, som for nyligt har oplevet en renæssance, og desuden gjorde sig gældende, da huset i sin tid blev opført, præger boligens indretning og indkapsler hverdagen med den hulmurisolerede ydervæg af mursten. Boligens stueplan byder på en stor stue og hyggelig pejsestue, et nydeligt spisekøkken med integrerede hårde hvidevarer og udgang til det store terrasseareal. På førstesal leder en rummelig repos til tre værelser, og et rum til walk-in eller kontor og et flot flisebadeværelse med badekar, brus og turkisblå kakler. Hertil kommer et kælderareal med bad og vaskerum, mens husets loft er anlagt med isolering på ca. 200 mm. Husets stil dufter langt væk af mormor-nostalgi og simplere tider, så tænd op i pejsen og sæt jer til rette med avisen, for her er hyggen omdrejningspunktet. OMRÅDET: På Rosenhaven venter jer en blomstrende tilværelse i et herligt parcelhuskvarter med naboskab, børneleg og hortensiaer, så langt øjet rækker. Med komfortable og tilbagelænede rammer i fine Sønderborg har I udsigt til fine attraktioner, sommerfornøjede badegæster og historiske rammer. Børnene kan traske over i stive fodboldsko til de grønne baner og hallen, og ad samme linje kan de møde op i deres stiveste puds til skoledagene ved siden af – der er kun et villakvarter mellem hjem og hverdag. Her er alle bekvemmeligheder inden for rækkevidde og for den magelige kan hverdagens gøremål klares med få minutters kørsel. For teenagere uden køretilladelse findes der busforbindelser lige om hjørnet – også i de sene aftentimer….