Rosenholmgrenen 16, 5462 Morud

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderne familievilla på lukket vænge i Morud

Det er 153 virkelig familievenligt indrettede kvadratmeter, der venter jer, hvis den lækre villa fra 2011, som ligger her på Rosenholmgrenen 16 i hyggelige Morud bliver jeres. Morud Skov finder I få minutters gang herfra, og såvel byens skole og sportshal som den nærmeste børneinstitution og DagliBrugsen ligger ligeledes inden for meget overskuelig afstand fra adressen. Der er desuden kun omkring 15 kilometer til Odense, og det tager ikke meget mere end fem minutter at nå motorvejen i bil.Boligens gode indretning bemærker man allerede i entréen, som på pladsoptimerende vis ligger i åben forbindelse med et bryggers, hvor der er sørget for god plads til såvel vaskefaciliteter som til garderoben og anden opbevaring i indbyggede skabe.I denne del af hjemmet finder I også det oplagte værelsesafsnit til børnene, og det byder på to værelser samt et badeværelse med bruseniche. I modsatte ende af villaen ligger forældreafdelingen, der udgøres af et rummeligt soveværelse med adgang til eget badeværelse. Lige ved siden af får I endnu et værelse, og det er oplagt at reservere til familiens yngste eller til at indrette hjemmekontor.Centralt i huset venter der jer rigtig fine rammer om fællesskabet, som I kan se frem til at nyde i et stort køkken-alrum, der har adgang til såvel et praktisk viktualierum som en dejlig opholdsstue. Alrummet og stuen bindes sammen af flotte franske døre, som giver lyset mulighed for at bevæge sig frit igennem rummene, der begge har vinduespartier mod to verdenshjørner.Udendørs får I også virkelig indbydende rammer at nyde solen i, for via endnu et sæt franske døre får I fra alrummet direkte udgang til en skøn terrasse, som ligger orienteret mod sydvest og godt i læ af huset. Der er ligeledes udgang til terrassen fra stuen, og I får således rigtig gode muligheder for at lade ude og inde smelte sammen.Foruden selve boligen og det store terrassemiljø får I også en integreret carport med et godt redskabsskur, og på den 1.108 kvadratmeter store grund er der endvidere en dejlig have. Den er nem at holde, og her er god plads til såvel legeredskaber som til, at I kan sætte de grønne fingre i spil og eksempelvis dyrke jeres egne input til salatskålen.Kunne I tænke jer at opleve det hele på nærmeste hold ved en fremvisning og få mange flere detaljer? Så tøv ikke med at kontakte os på tlf 65925210 – vi glæder os til at byde jer velkommen i de familievenlige rammer….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rosenholmgrenen 16, 5462 Morud2.995.000 kr.18.602 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.612 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 153 ㎡Grund: 1108 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2011