Beskrivelse
Lyst og indbydende rækkehus midt i Hornslet
Du får nu en unik chance for, at overtage dette dejlige rækkehus centralt i Hornslet! Rækkehuset på Rosenholmvej fremstår yderst velholdt og indflytningsklar, således er det let at overtage ejendommen og flytte ind. Boligen er en del af en lille og velfungerende ejerforening. Her er fælles parkeringsområde og alle boliger har egen privat sydvendt have. Boligen er derfor oplagt til det modne par, som ikke længere ønsker en stor have, der skal passes. Alternativt kan rækkehuset også sagtens rumme den lille familie, måske en bolig for jer, der er førstegangskøbere. Rækkehusene ligger på en blind sidevej til Rosenholmvej, således undgår du trafikken op ad din have og kan ligeledes nyde den rislende bæk langs området foran boligerne. Der er stisystem ud til Rosenholmvej og du skal blot krydse denne, så har du både dagligvareindkøb og byens specialbutikker lige ved hånden. I stuetagen finder du en rummelig fordelingsgang med flotte indbyggede skabe. Dette skaber rig mulighed for opbevaring af sko og overtøj. Gangen giver dig adgang til boligens køkken, som er indrettet med lyse tidløse elementer og en fin spiseplads. Fordelingsgangen giver dig desuden adgang til boligens flotte lyse stue. Stuen har velholdt parketgulv og stort vinduesparti mod haven. Vinduespartiet beriger rummet med naturlig lys og skaber derved et dejligt leverum. Stuen har en god størrelse og rummer derfor plads til både spisebord og sofaområde. Via terrassedøren har du adgang til haven, hvor der i dag er anlagt en fliseterrasse og et græsareal. I haven finder du desuden et skur, med plads til opbevaring af haveredskaber. Boligens 1. sal byder på 3 gode værelser, hvoraf det ene er en smule større end de to andre, samt et flot, lyst og nyere badeværelse med brus. Ejendommen er placeret centralt i Hornslet, og du er derfor nær spisesteder, byens biograf/kulturgrund, idrætsfaciliteter, grønne områder og skove. Bestil en fremvisning på 8699 6577 – vi ser frem til at høre fra dig. ; …