Beskrivelse
Mulighedsrig villa i Slagelse
Denne nydelige villa ikke langt fra Slagelse bymidte og andre af hverdagens bekvemmeligheder kan nu blive jeres. Boligen byder på en ideel planløsning fordelt på tre værelser, to stuer en suite, en udestue, et køkken, to badeværelser og et toilet. Derudover får I også en kælder med mange disponible rum, mens sommeren skal nydes i den vestvendte have. Velkommen til Rosenkildevej 19. Villaen byder på en skøn beliggenhed i byen nær både Vestsjællandscentret, indkøb, skole, daginstitutioner og Slagelse station, foruden anlægget og stadionområdet. Med andre ord får jeres hverdagsliv de bedste betingelser lige her på adressen, og I skal glæde jer til at opleve boligen. Den røde murstensvilla i halvandet plan præsenterer sig nydeligt ved ankomst, og I får gode parkeringsforhold til bilen med både plads i indkørsel og carport. Inde venter et stueplan, som rummer hjemmets samlingspunkter. To stuer en suite skaber et godt rumforløb mellem opholdsstuerne, og den ene stue løber endda videre ud i den hyggelige udestue, som bades i et smukt lysindfald takket være de mange vinduer. Yderligere er der et funktionelt køkken på etagen foruden et værelse og et gæstetoilet. Første sal byder på to rummelige værelser samt et badeværelse med brus. I kælderen får I rigeligt med opbevaringsplads i de mange disponible rum, der i alt tæller fem styks. Det er også muligt at anvende et eller flere at dem som hobbyrum, ligesom der også er et vaskerum og et badeværelse. Udenfor kan I nyde sommeren på terrassen og i haven, der orienterer sig mod vest. Den lukkede baghave omkranses af plankeværk og hæk med hegn, så børn og dyr trygt kan løbe og lege, og nyde mange gode stunder med familien. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning….