Beskrivelse
Charmerende villa i landlige omgivelser – moderniseret og indflytningsklar
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/8 – klik på billede –
Det er svært at vælge, om det er omgivelserne eller den skønne villa, der trækker mest op på Rosenlund Alle 9 ved Rynkeby. Men sandheden er grundlæggende, at det er samspillet, der gør boligen til noget særligt. Den klassiske villa fra 1924 er flot opdateret og derfor indflytningsklar, mens baghaven bidrager med en dejlig udsigt over de omkringliggende marker.
Villaen ligger på en lille grusvej, som forbinder et par småveje, og området har langt mellem naboerne. Fred er ganske enkelt en garanti, og den hyggelige allé er endda helt klassisk og beplantet med træer på begge sider.
Også villaen er et klassisk bekendtskab, men de grundige opdateringer af inventaret skaber en tidssvarende boligoplevelse – selvfølgelig tilføjet en passende mængde charme. Man har udskiftet varmekilden, så villaen nu opvarmes med luft-til-vand-varmepumpe, og indenfor er det særligt opholdsafdelingen, der stjæler billedet.
Her får I en åben afdeling, der samler køkken, spisestue og dagligstue i ét. Samtidig udnytter rummet U-formen til perfektion, så de respektive afsnit har bevaret deres særkende. Ikke mindst er lysindfaldet fremragende. Køkkenet er rummeligt og fremstår flot med hvide elementer og diskrete greb, og pladsen under trappen til førstesalen er perfekt udnyttet til et lille viktualierum.
Førstesalen er udstyret med to af boligens fire værelser, og de øvrige to ligger i en separat afdeling i forlængelse af den rummelige entré. Her er der fin plads til bryggersfaciliterer, og ligeledes ved entréen finder I villaens badeværelse, der både er lyst, pænt og rummeligt.
Grunden er på hele 1.563 m2, så I har lidt mere plads at gøre med, end man møder på de fleste gængse villaveje. Haven er nydelig, men stadig nem at gå til, og da der ikke er en eneste nabo i syne i syd, er det kun en fordel, at uderummet er holdt åbent, så I får markudsigten med.
I finder pasningsmuligheder, friskolen og en Spar-købmand i Rynkeby to kilometer væk, og dermed er fundamentet helt på plads. Dertil har I kun 20 kilometer til centrum af Odense, så I nemt kan kombinere de naturskønne omgivelser med et arbejde i byen.
Villaen fortjener selvfølgelig en fremvisning – kontakt os med det samme….