Beskrivelse
Kvadratisk, praktisk og god begynderlejlighed på Frederiksberg.
Denne fine toværelses lejlighed på Frederiksberg er et perfekt førstegangskøb, da den har et væld af kvaliteter. Der er blandt andet smarte, kvadratiske rum, en praktisk indretning og ja, så er den god for den studerende, som ønsker et dejligt hjem tæt på Søerne, CBS og Forum Metro-Station. Velkommen til Rosenørns Alle 43.Området: Du bliver en del af et attraktivt og fredeligt kvarter på Frederiksberg, hvor du er tæt på flere af hverdagens nødvendigheder. Du kan tage cyklen eller spadsere til både indkøb, specialforretninger og delikate spisesteder, ligesom du er tæt på bussen og metroen, der kører fra Forum Station. Derudover kan du nemt nå til CBS og andre af byens uddannelsesinstitutioner, mens Søerne, Nørrebro og Vesterbro byder ind med flotte rammer om gåturen og et bredt udbud af butikker og fornøjelser.Ejendommen:Lejligheden befinder sig på første sal i en klassisk ejendom fra 1875, hvor der er en hyggelig, fælles have med græsplæne og terrasse.Lejligheden:Med det samme, du træder over dørtærsklen til entréen, fornemmer du det herlige lysindfald og den indbydende atmosfære, der hersker overalt. Entréen forbinder sig til det rummelige opholdsmiljø bestående af køkken og stue i ét. Køkkenet er smart opsat i den ene del af rummet, således resten af rummet kan indrettes med et spisebord og bløde møbler. Køkkenet præsenterer sig tidløst og elegant med hvide, grebsfrie elementer, som får modspil fra de hvide metrofliser med sort fuge. Derudover sikrer den franske altan masser af frisk luft.Via opholdsrummet tilgår du soveværelset, som er stort nok til at kunne have en bred seng og måske et minde skrivebord. I værelset er også en indbygget skabsvæg og adgang til pænt flisebadeværelse med en muret bruseniche og et hvidt møblement….