Beskrivelse
Rummelig ejendom med masser af muligheder!
Velkommen til Rosenvænget 1 i Kassemose – en spændende og rummelig ejendom med masser af muligheder både inde og ude! Her får du en moderniseret bolig på hele 220 m² fordelt over to plan samt en kælder på 49 m². Som prikken over i’et får du også et fantastisk udhus på hele 260 m² – perfekt til dig, der har brug for masser af plads til hobby, værksted, gildesal eller opbevaring.
I stueplan træder du ind i et pænt og opdateret hjem med et lyst og stilrent køkken, bryggers, et værelse, en hyggelig stue og en lækker havestue, hvor du kan nyde haven året rundt. Herudover finder du et moderne badeværelse, som fuldender det funktionelle plan.
På førstesalen er der indrettet med tre værelser – hvoraf det ene fungerer som gennemgangsværelse og i øjeblikket er under renovering – samt endnu et badeværelse.
Det store udhus på 260 m² åbner op for et væld af muligheder. Her er et stort værksted med toilet, flere disponible rum og en rummelig garage – ideelt til håndværkeren, bilentusiasten eller dig, der drømmer om en gildesal eller et kreativt atelier. Ejendommen appellerer i høj grad til dig, der har brug for meget plads –både til arbejde og fritid.
Ejendommen ligger i fredelige omgivelser i Kassemose, kun en 10 minutters køretur fra Bogense by, hvor du finder både indkøb, skole og smukke naturoplevelser ved havet.
Rosenvænget 1 er noget særligt – en ejendom, der kombinerer moderne boligkomfort med en sjælden mængde plads og anvendelighed. Her er både rammerne for familielivet og muligheden for at dyrke store hobbyprojekter, drive mindre erhverv eller skabe din egen drømme-gildesal.
Har du længe ledt efter noget, der kan det hele – så skal du se denne ejendom!
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – denne ejendom skal opleves!