Beskrivelse
Familie villa tæt på det hele
Hvad siger I til en familie villa beliggende centralt i Gilleleje? Hvis det lyder som noget for jer, så skal I læse og se med her. Allerede fra man træder ind i indkørslen, kan man fornemme at denne villa er lavet til familier, da der er god plads og for enden en god carport med tilhørende skur. Inde i ejendommen bliver man mødt af en stor entre, med plads til alt lige fra gummistøvler, overtøj og skabe. Alle husets tre værelser ligger i forbindelse med entreen, og derfor bliver denne også brugt som en slags fordelingsgang. Generelt er alle værelserne i gode størrelser, og i det ene er der opgang til en hems. Hemsen er ikke godkendt, men der er ingen tvivl om at den fungerer virkelig godt. Fra entreen er der også indgang til henholdsvis køkkenet og den store stue. Køkkenet er yderst rummeligt og her er endda plads til et lille spisebord til de hurtige måltider. Fra køkkenet er der udgang til et bryggers, hvor der også er et mindre badeværelse samt udgang til baghaven. Ydermere er der endnu et badeværelse i entreen. På den anden side af dette badeværelse er der indgang til den store stue. Stuen er lys, stor og med udgang til en fantastisk udestue hvor man kan hygge sig i mange timer. I forlængelse af udestuen, er der en mindre sydvendt træterrasse, hvor alle solskinstimerne kan nydes. Her får man det bedste af flere verdener. Nærheden til indkøb og nærhed til storslået natur og dagens dukkert fra stranden ved Strandbakkerne kun nogle få hundrede meter væk. Man får også et rart kvarter, hvor der er gråt i hårkanten og roligt tempo, veldresserede haver og fine parceller. I den helt lukkede og ugenerede have har man sol hele dagen, der er 771 m2 grund med boltreplads til børn og barnlige sjæle. Derudover er der flere bede og beplantninger i haven. Hvis det lyder som noget for jer, så tøv ikke med at kontakte os….