Rosenvej 4, 4340 Tølløse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Skøn 1-plans villa midt i Tølløse!

Super pæn 1-plans villa fra 1984 med 2 badeværelser og god indretning. Ejendommen er løbende blevet renoveret og opdateret med bl.a. nyere køkken, gulve, bryggers, zinktagrender, tagplader, efterisoleret, flisebelægning mm. Derudover er der en nærmest perfekt planløsning uden nogen spild kvadratmeter. En super god bolig til den lille børnefamilie, der ønsker sig at bo centralt i Tølløse.

Beliggenheden er fantastisk – tilbagetrukket fra større veje, men samtidig lige midt i byens smørhul. Huset ligger bagerst på vejen og med fri udsigt bagom byen. Tølløse er en by i udvikling med knap 4000 indbyggere, og derfor har byen også et væld af tilbud og faciliteter. Derfor er der fra ejendommen meget kort gåafstand til den attraktive Sejergaardsskolen, som ligger på den anden side af gaden. Herudover tæt til institutioner, idrætsfaciliteter, flere supermarkeder, specialforretninger, pizzeria, cafeer og meget mere. Tølløse station ligger også kun et par minutters gang væk, og herfra kan man med toget nemt nå Roskilde eller København H med toget. Der er masser af smuk natur i og omkring området af Tølløse. Her er kuperede og åbne vidder, samt Tølløse skoven hvor lange og fredsommelige gåture kan nydes.

Ejendommen indeholder: Skøn og imødekommende entré. Badeværelse med muret bruseniche og gulvvarme. Stort køkken/alrum- og stue i ét. I det nyere køkken er der masser af skabs- og arbejdsplads samt alt i hårde hvidevarer. Stuen er nem at indrette, og her er plads til stort spisebord samt tv-afdeling. Fra stuen er der adgang til skøn flisebelagt aftenterrasse. 2 gode børneværelser. Helt nyt bryggers med smukke fliser, gulvvarme samt opgang til loftrum. Masterbedroom med eget badeværelse med god bruseniche samt gulvvarme. Til ejendommen hører stor dobbel garage og udhus. Haven er helt privat, da ejendommen ligger bagerst og ugeneret på vejen.

Denne velbeliggende ejendom er helt perfekt til begynderfamilien, såvel som til det modne par der ønsker at gå lidt ned i størrelse!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rosenvej 4 , 4340 Tølløse2.095.000 kr.16.066 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.979 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 126 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1984