Beskrivelse
God planløsning og anvendelig kælder i populært områdeVelkommen til Rosevej 8 – en indbydende bolig beliggende i det attraktive Rosevejskvarter med kort afstand til både park, vand, skole og indkøb. Boligen byder på 92 veludnyttede boligkvadratmeter samt en særdeles anvendelig kælder med mange muligheder – perfekt til hobbyrum, opbevaring eller måske hjemmekontor. Her får du to badeværelser og en flot renoveret villa der er helt indflytningsklar. Allerede ved ankomst mødes du af en stor indkørsel med god plads til flere biler. Indenfor byder boligen på en praktisk entré, hvorfra der er adgang til fordelingsgang. Herfra ledes du videre til boligens lyse og åbne opholdsrum, hvor køkken og stue smelter naturligt sammen. Køkkenet er centralt placeret med god bordplads, og i åben forbindelse ligger en spisestue med udgang til haven.Derudover findes en hyggelig stue, som kan anvendes som opholdsstue.Boligen rummer et godt værelse med fin plads til både seng og opbevaring. Badeværelset er placeret centralt i boligen og fremstår funktionelt. Ligeledes har stueplan gulvvarme overalt.Kælderen byder på flere disponible rum samt et badeværelse og teknikrum. Her er masser af plads til både opbevaring, hobbyaktiviteter eller indretning efter egne ønsker – kun fantasien sætter grænser. Sælger har blandt andet fået etableret dræn, hvilket bidrager til et godt indeklima i kælderen. Ligeledes er der gulvarme i kælderenUdendørs får du en overskuelig have med plads til leg, afslapning og udeliv.En velbeliggende bolig med mange muligheder – ideel til både førstegangskøberen, den lille familie eller køberen, der ønsker ekstra plads i kælderen.Bemærk: der er klargjort til ladestander til elbil.


