Beskrivelse
Nok en af de flotteste lejligheder du finder her i Roskildevænget
Selvtilliden er i orden, når man vover sig ud i at kalde sig en af de flotteste lejligheder. Men efter et besøg i lejligheden, er vi ikke i tvivl om, at du nok vil give os ret i denne påstand. Det er jo ingen hemmelighed, at der er et par lejligheder at vælge mellem i ejerforeningen. Det er der ikke noget unormalt, da det er en stor og veldrevet forening. Selvom det er et dejligt sted at bo, så er der en naturlig udskiftning af de 2-3 vær. lejligheder, da behovet for en anden og måske større bolig kan ændre sig med tiden. Lejligheden er prissat til en attraktiv pris, som gør det muligt for dig at købe en både flot og indflytningsklar lejlighed, med en god placering væk fra vejen/støj og på toppen med en dejlig udsigt over de grønne fællesarealer. Indeholder: God fordelingsentre til alle rum med plads til overtøj. Nyere, moderne køkken med gode opbevaringsmuligheder og alt i hårde hvidevarer. Stuen er det store samlingspunkt, med god plads til sofa afdeling og spisebord. Netop stuen skiller sig ud fra de andre 3-værelses lejligheder, da væggen ind til et tidligere værelse er blevet lagt ned og nu anvendt som en del af spisestuen – og et nyt lidt mindre værelse/kontor opført ved siden af. Dette giver en utrolig god rum fornemmelse og der er plads til mange flere gæster. Fra stuen er der også adgang til den dejlige, lukkede altan med skydevinduer. Her kan man nyde skøn udsigt over arealerne. Endvidere er der et stort soveværelse, flot renoveret badeværelse med separat brus og vindue. Til lejligheden hører et kælderrum.Roskildevænget er et utrolig populært kvarter, hvor de store altaner og den gode planløsning gør det muligt for både ældre og unge at se mulighederne. Her er skønne, grønne fællesområder med legepladser samt plads til boldspil, grill og hygge med familien. Den nye Rema 1000, Burger King og Fakta ligger lige om hjørnet – for ikke at glemme den meget populære bager i Bakkegården på Køgevej. Roskildes hyggelige gågade med masser af butikker, skønne cafeer samt togstationen og motorvejsforbindelsen ligger desuden blot et stenkast herfra. Foreningen er yderst veldrevet og byder på fællesvaskeri, tørrerum, gode parkeringsforhold samt kælderrum….