Beskrivelse
Centralt beliggende villa med plads til familien
Velkommen til denne velbyggede villa på 151 m² i hjertet af Højby, perfekt placeret tæt på stisystemer og byens bakke. Villaen er opført i 1974 i lyse synopalsten og har et smukt valmet tag. Beliggenheden er ideel, væk fra større veje, hvilket sikrer fred og ro, mens børnene nemt og sikkert kan komme i skole via det nærliggende stisystem.
Ved ankomst mødes I af en præsentabel indkørsel, der fører til en rummelig garage med elport, som har plads til en almindelig personbil. Indenfor byder villaen på 151 veludnyttede kvadratmeter. I den rummelige entré findes et pænt gæstetoilet, og en fordelingsgang fører til de tre rummelige soveværelser samt det gedigne og lyse badeværelse.
Køkkenet, der kun er få år gammelt, er lyst og indbydende med plads til et mindre spisebord. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine, tørretumbler og opbevaring af overtøj – en ideel løsning til hverdagen.
Husets hjerte er den store stue, der nemt kan opdeles i en hyggelig sofagruppe og spisestue. Der er også mulighed for at indrette et hjemmekontor i den ene ende af stuen. I stuen findes en hyggelig brændeovn. Fra stuen er der udgang til en dejlig aftenterrasse, hvor solnedgangen kan nydes, mens man skuer ud over den nemt vedligeholdte have, som er anlagt med græs og en flot randbeplantning for privatliv.
Med denne villa får I en ideel beliggenhed i gåafstand til alt, hvad I behøver – indkøb, skole, pasningstilbud, offentlig transport, sportshallen “Borren” og meget mere. Dette er den perfekte ramme for et trygt og roligt familieliv i Højby.
Villaen opvarmes med varmepumpe, el-paneler på værelserne og brændeovnen i stuen.
Lyder det som noget for jer, så kontakt os allerede i dag for en fremvisning af denne skønne ejendom!…