Beskrivelse
Moderne, velholdt halvt dobbelthus nær skov og strand
En dejlig beliggenhed med en fint havkig, korte afstande til alle hverdagens gøremål i nærområdet og en velkomponeret og velholdt bolig. Det er nogle af kvaliteterne, I kan se frem til her i Kalundborg Vest. Boligen er indrettet som dobbelthus med lodret lejlighedsskel, og hver bolig er i to fulde plan samt opvarmes med fjernvarme. En fin, lille have og en dejlig altan har I også glæde af. Velkommen til.Et dejligt sted at bo Ejendommen ligger på en blind, privat vej. Omgivelserne er ganske stille, og der er hverken langt til skole, pasningstilbud eller dagligvarebutikker. De mange muligheder i Kalundborg er også lige ved hånden, ligesom I er placeret særdeles fordelagtigt, når det drejer sig om rekreative arealer såsom skov og strand. Denne lille bebyggelse med kun 4 stilrene bygninger er omkranset af høj randbeplantning på tre sider og har et skønt kig til vandet.Nydeligt udtryk Allerede udefra fremstår ejendommen med et fornemt udseende. Den hvide facade får selskab af et mørkt tag, og de sprossede vinduer passer også perfekt ind i billedet. Indenfor er den fornemme æstetik videreført, og den høje standard lader sig aflæse fra første færd. I stueplan er det et markant køkken-alrum, der udgør midtpunktet. Køkkenet er elegant med hvide fronter og bordplader i træ, mens selve alrummet kendetegnes af et rigt lysindfald. Etagen fuldendes af et badeværelse og et værelse, og på førstesalen har I glæde af en stor stue, yderligere to værelser samt et toilet.Havens fortrin Altanen i forbindelse med stuen på førstesalen bliver et af jeres foretrukne tilholdssteder. Kigget er flot over fjorden, og i niveau med stueplanet har I en mindre have med gode solforhold og en dejlig terrasse. Lyder det som noget for jer?Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag


