Beskrivelse
Rimer dine boligdrømme på naturskøn beliggenhed, ejendom på landet, dyreliv og masser af plads både ude og inde? Og vil du tilmed gerne kombinere drømmen om din egen fredfyldte oase midt i naturen med bekvem afstand til by, skole og hverdagens faciliteter? Så skal du ikke lede længere – vi har her landejendommen til dig lige uden for ValsgårdDer er her tale om en landejendom som er opført i 1936, stuehuset er gennemgribende moderniseret i 2013 med bl.a. tag, delvis nye vinduer og døre, elinstallationer, kloak, køkken, bad og bryggers – det eneste som mangler, at blive opdateret er de to stuer i ejendommen, så her har du altså muligheden for, at sætte dit eget præg. Der er masser af potentiale i denne ejendom – er man håndværksmester vil den kunne danne en flot og perfekt ramme om firmaet, er man til dyrehold vil den også kunne indrettes til dette eller ønsker familien sig bare de helt rette rammer om familielivet – så er det her det kan opfyldes.Ved ankomsten til den indre gård bliver du mødt med et inspirende indtryk af ejendommens mange muligheder, 3 omkransende bygninger og et grusbelagt areal. Udover stuehuset med et boligareal på 180 kvm. tæller de 3 bygninger 790 kvm., der kan bruges til maskinhus, opbevaring, værksted, mindre dyrehold samt garage.Stuehuset byder velkommen indenfor i en kombineret entré og bryggers, som er indrettet med bryggers og trappeopgang til førstesalen. Husets hjerte og familiens samlingspunkt er det smukke hvide køkken-alrum med JKE design køkken fra 2013, hvor der både er god plads til hyggelig samling og kulinariske udfoldelser. I forlængelse af køkkenet findes den store stue med karnap og udgang til terrasse. Herudover rummer stueplan et stort værelse og husets flotte badeværelse fra 2013. Førstesalen byder på en stor stue og to rummelige værelser. Grunden er anlagt med en græsplæne og store omkransende træer, drivhus, urtehave og ikke mindst den store gårdsplads, der er fint anlagt med grus. Det meste af ejendommens jord på ca. 2,6 ha jord er beliggende omkring ejendommen, dog er en del af jorden på 6.423 kvm. beliggende på den anden side af Rostrupvej, så det er nemt at komme til jorden. Ejendommen er velegnet til mindre dyrehold….