Rude Vang 31C, 2840 Holte

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fantastisk enderækkehus med stor flot have

Åbent hus med tilmeldingskrav 25/6 – klik på billede –

Dette skønne rækkehus er beliggende i det eftertragtede Rudevangskvarter øst for Furesøen. Her kommer du til at bo tæt på alt det bedste, som det naturskønne Holte har at byde på. Inden for gåafstand finder du Holte Havn ved Vejlesø, Furesøen og Rudeskov, der inviterer til skønne gå- og løbeture. Mere praktisk ligger rækkehuset centralt ift. indkøb og offentlig transport, og inden for få hundrede meter finder du Holte station, Holte Midtpunkt og et stenkast derfra, den populære Dronninggårdskole.
Ved ankomst til ejendommen mødes du af en hyggelig forhave med god plads til havemøbler og krukker. Huset er opdelt i tre niveauer, og når du træder ind i husets rummelige entré, befinder du dig i husets mellemste plan. Fra entréen ledes du til fordelingsentré, der giver adgang til stort lyst køkken med god skabsplads og spiseplads. Overfor køkkenet ligger et af husets i alt fire pæne værelser, og dette store værelse kan med fordel benyttes som teenageværelse eller hjemmekontor.
Via lille trappe, ledes du fra fordelingsentréen til nederste plan, hvor du har adgang til husets gæstetoilet, der er holdt i stilrene farver: sort træ og hvide klinker. Længere fremme træder du ind i husets flotte og rummelige stue, hvor der er god plads til det store sofaarrangement i den ene ende af stuen, og samtidig rigeligt med plads til et stort spisebord i den anden ende, hvor familien kan samles. Stuen har ved den ene ydervæg en hyggelig pejs med pejseindsats, som skaber hygge og stemning i hjemmet, når vinteren banker på. Fra stuen er der adgang til en stor nyere hårdttræsterrasse med god plads til hele familien og vennerne til grillfest. En del af terrassen er overdækket, der er ideelt til de lidt køligere dage og sene timer, når duggen falder. Terrassen er syd-vestvendt, og der er derfor, ligesom i den bagved liggende stue, sol fra tidlig morgen til aften. Fra terrassen er der adgang til den store flotte og velanlagte have med store træer og flotte rhododendronbede.

Fra fordelingsentréen i husets mellemste niveau er der adgang til husets 1. sal, som igen byder på hele tre værelser, hvoraf det ene værelse har fransk altan. Det er oplagt, at værelserne på 1. salen fungerer som familiens soveafdeling. Husets moderne badeværelse, der er opført i sort, hvidt og aqua farvet, ligger ligeledes på første sal.

Kort sagt – et rækkehus i særklasse, der skal opleves!!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rude Vang 31C , 2840 Holte7.450.000 kr.52.025 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.248 kr/mdrRækkehusEnergimærke: BStørrelse: 144 ㎡Grund: 907 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1959