Beskrivelse
Hyggelig 50’er-villa på stor grund
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 – klik på billede –
I Odense forstaden Slukefter, dér hvor land og by smelter sammen, ligger denne hyggelige villa. Med mange anvendelige etagemeter får du meget hus for dine penge, som endda også rækker til en ualmindeligt stor og grøn grund på hele 1.487 m2.
Kig derfor nærmere på Rugårdsvej 650, uanset om du søger bolig til dig selv eller måske øjner muligheden for at føje et spændende investeringsemne til porteføljen. Ejendommen har nyere tag og velholdte murstensfacader, så læg i stedet kræfterne inden døre. Udgangspunktet er nemlig en villa, der med sit høje stueplan og sin gode underetage tilbyder et væld af indretningsmuligheder.
Det formelle boligareal er på 78 m2, og har du behov for mere plads, skal du ikke lede længe, for med fuld kælder kan du fordoble antallet af etagemeter. For nuværende fremstår underetagen rå, men den har egen indgang og er så tilpas høj og lys, at en renovering uden tvivl vil være indsatsen værd.
Boligen er praktisk talt indflytningsklar, og har du smag for retrodetaljer, er det lige før, at det klassiske forrammekøkken med mørke fronter er bedst at beholde. Tilsvarende føjer også de faste skabe og originale døre sin egen charme til indretningen, som derudover byder på en fleksibel planløsning med fire værelser og et badeværelse.
Du behøver ikke være decideret orienteringsløber for at finde rundt på den store grund, men haven forekommer mere naturlig vild med vilje og de store træer giver et skovlignende præg, som mange vil foretrække frem for en mere almindelig have. Har du omvendt lyst til at anlægge en have, så får du masser af plads til projekter af enhver art.
Med Korups fine faciliteter i nærheden dækker lokalområdet så rigeligt de daglige behov. Hverdagens fornødenheder som skole, institutioner, bybusser og handlemuligheder findes lige i nærheden, og idrætshallen har et stort udvalg af fritidstilbud. Glem heller ikke den fantastiske natur, hvor skove, marker og søer hurtigt får dig til at glemme, at du blot er otte kilometer fra centrum af Odense.
Kontakt os for en fremvisning….