Beskrivelse
112 m2 totalistandsat villalejlighed i Hunderupkvarteret!
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/11 – klik på billede –
EDC Åløkken kan nu byde velkommen indenfor i den flot istandsatte villalejlighed på Rughavevej 4, st i det skønne og attraktive Hunderupkvarter. Her træder man ind i en bolig med alle de rigtige detaljer – højt til loftet, stuk, rosetter, plankegulv og franske døre. Ydermere flot sydøst vendt havestykke med en dejlig terrasse og pavillon tilhørende lejligheden.
Fra lejlighedens placering har du indenfor 1,5 kilometer Munkemose Park samt Odense Å, der er oplagt at opleve på en gåtur i Odenses natur. Der er ydermere også indkøbsmuligheder inden for gåafstand, samt endeligt centrum og Odenses pulserende byliv inden for 2 kilometer. Lejligheden byder på en veludnyttet planløsning fordelt på 2 rummelige stuer, hvor det ene indeholder køkken og er i direkte forbindelse med udestuen, 2 værelser og et badeværelse.
Ved indgangen mødes du af en rummelig entré som fungerer som fordelingsgang til resterende rum i lejligheden. Opholdsstuen imponerer med flot stuk i loftet og en stilfuld radiatorskjuler, som tilfører rummet en klassisk charme. Her er der rig mulighed for placering af sofa-arrangement eller spisebord
Fra opholdsstuen er der gennem den franske dør, forbindelse til et flot køkken-alrum hvor der her er gode muligheder for hyggelige middage og samvær, samt opbevaring af diverse køkkenredskaber.
Køkken-alrummet fortsætter videre ud i en skøn udestue, som giver ekstra plads og udsyn til have. Udestuen der er fuldudstyret med panoramaruder, giver et flot lysindfald til hele lejligheden, samt er med udgang til sydøst vendt terrasse og have.
Lejlighedens rummelige soveværelse følger lejlighedens herskabelige stil og rummer pladsen til både en stor seng og et skrivebordsarrangement. Derudover får du et ekstra værelse der er oplagt til kontor, børne- eller gæsteværelse.
Lejlighedens badeværelse er udstyret med gulvvarme, samt separat bruseniche og toilet
Den sydøstvendte fælleshave er med egen terrasse og pavillon der tilhører lejligheden. Haven tilbyder de ideelle rammer for afslapning og hygge med familien på en varm sommerdag
Til lejligheden medfølger også fælles vaske -og tørrerum, her med egen vaskemaskine, samt tre kælderrum og loftrum, så der er masser af plads til opbevaring.
Vi fremviser alle ugens dage!…